68
VOR KLODES DYR.
Legemet. Det hele Blodomløb foregaar med andre Ord som hos Fiskene, men ganske for-
skelligt fra, hvad der senere bliver Tilfældet. Efterhaanden rykker Hjertet længere bagtil,
alt som Lungerne udvikles, og indtager sin Plads mellem disse; det faar nu tre Rum (som
hos Padderne og Krybdyrene) og først endnu senere — hos Fugle og Pattedyr — alle
sine fire Afdelinger. Ogsaa
Lungernes Dannelse kan af-
ledes af de for Fiskene gæl-
dende Forhold, idet de lige-
som Svømmeblæren simpelt
hen opstaar ved Udposninger
fra Svælget.
Lige saa slaaende viser de
øvrige Legemsdeles Udvik-
ling HvirveldyrenesNedstam-
ning fra oprindelig meget
lavtstaaende Former. Saaledes
anlægges vort mest typiske
Organ, Hvirvelsøjlen, hos
Fosteret kun som en tynd
Bruskstreng, der uden nogen
som helst Differentiation
strækker sig gennem Lege-
met, — et Forhold, der vir-
kelig er bevaret som blivende
Trin hos en meget lavtstaa-
ende, senere nærmere om-
talt, Fisk, Amfioxus, der af
samtlige Hvirveldyr er det,
som viser den mest primitive
Bygning. Derpaa udvider den
forreste Del sig til en Brusk-
kapsel, der omslutter det
Parti af Rygmarven, som
svulmer op og bliver til
Hjernen; men i øvrigt ud-
gør Hjernekassen een sam-
menhængende Masse uden
Fig. 44. Tre Udviklingstrin af Haj, Salamander, Skildpadde, Kylling,
nogen Sondring mellem de
enkelte Skeletdele, — ganske
som hos en anden Gruppe meget antike Hvirveldyrformer, Hajerne. — Allerede Goethe
havde, ledet af sin filosofiske Trang til overalt i Naturen at føre det uensartede, sammen-
satte tilbage til en fælles, simpel Urtype, fremsat den Teori, at Hovedets Skelet kun er
at betragte som en Omdannelse af Hvirvelsøjlens forreste Del, en Omdannelse, der
maatte gaa Haand i Haand med de andre Omdannelser af Hovedet som særligt Sæde for