Vor Klodes Dyr 1

72 VOR KLODES DYR. der kan udbrede sig viden om, saa længe der er Land og Næring nok. Men hos andre Dyregrupper er dette ikke Tilfældet. For saa udprægede Trædyr som Aber, Dovendyr, Pungrotter, mange Pantere, Egern (n. Ekorn) o. fl. danner Skovvegetationens Ophør en uoverstigelig Barriere, medens atter andre Dyreformers Hjemstavn — som Kamelernes, Zebraens, Giraffens, Harens, Prærihundenes og mange Antilopers — er lige saa nøje be- tinget af Ørken- og Sletteegnenes Grænser. Udprægede Bjærgdyr gennemvandrer ikke store Sletter eller Skove, og de til Floder knyttede Former — Bæveren, Odderen (n. Ote- ren), Flodsvinet o. a. — overskrider ikke høje Bjærgkæder eller udstrakte Ørkenegne. Temperaturforandring spiller næppe saa stor en hindrende Rolle for Udbredelsen som den derved foraarsagede Ændring i Plantevækstens Natur. Selv blandt saa tropiske eller subtropiske Dyr som Aberne kan man oppe paa Himalayakæden i henved en halv Mils Højde over Havet træffe en indisk Art (Semnopithecus schitaceus) springende om paa Gra- nernes snebehængte Grene; og omvendt kan man jo i vore tempererede Landes zoolo- giske Haver holde saa udprægede Polardyr som Hvalros og Isbjørn, hvis Udbredelse i deres Hjemstavn ikke strækker sig synderlig ud over de tilfrosne Havomraader. 1 igeren, som man fra gammel Tid er vant til at betragte som et tropisk Dyr, bebor Mandschuriet og Amurlandet, hvis Vinterklima er næsten arktisk, og Slægtninge af saa atgte Tropedyr som Næshorn og Elefant har tidligere levet helt op til Polarkredsen i et Klima, der, som deres i Is konserverede Legemer viser, var alt andet end tropisk. Naar brede Sumpdale ofte kan sætte Skranker for Beboerne af de højereliggende, mere tørre Egne, beror dette vistnok nærmest paa Forandringen i Vegetation og Insekt- liv i. Forening med Lavlandets usunde Luft. Saaledes danner Gangesdalen Skel mellem mange Beboere af Centralindiens Højland og Himalayas sydlige Udløbere. I andre Til- fælde er det selve Floden, der betinger Grænsen, og denne kan endogsaa være i den Grad skarpt afstukken, at man paa den ene Skovbred træffer Arter af Aber, ja selv af Fugle og Insekter, som ikke genfindes paa den modsatte, lige saa skovbevoksede Bred. Amazon- strømmen og flere af dens store Tilløb er saadanne mærkelige Grænselinier. Dog er slige Tilfælde Undtagelser, og mange Dyr svømmer med Lethed over de bredeste Floder — ligesom ogsaa over tilsvarende brede Havarme. Det er en almindelig Anskuelse, at Svin svømmer daarligt; men man har Eksempel paa, at nogle kun seks Maaneder gamle Svin ved en Oversvømmelse i Skotland blev drevne over fem engelske Mil til Søs og atter naaede Kysten; og i det græske Arkipel sprang engang et Svin over Bord for at undfly en Grævlingehund og naaede velbe- holdent ind til den flere Mil fjerne Strand. De vilde, mere kraftige Svinearter har derfor sikkert ofte udbredt sig ved at svømme over ret betydelige Havarme. 1 Almindelighed maa det dog antages, at saadanne sætter temmelig uovervindelige Barrierer for Patte- dyrenes Svømmelyst. I Drivis og Drivtømmer finder disse imidlertid ofte Midler til at udvide deres Vandrin- ger. Særlig de store Flaader af løsrevne eller væltede Stammer, der driver ned ad Skov- egnenes Strømme, afgiver udmærkede Transportmidler. Snese af Mile uden for Ganges’s Munding kan man træffe hele flydende Øer med opretstaaende Træer, hvis Kroner vir- ker som Sejl, og hvis Beboere gør en ufrivillig Sørejse. Rejsende paa Amazonfloden og Parana beretter, at de ofte har set Aber, Panterkatte, Egern (n. Ekorn) og andre Pattedyr føres ned ad Strømmen paa denne Vis. Selv saa langt til Søs som ude ved de filippinske