Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
DYRENES UDBREDELSE* Som berørt under Afsnittet Kampen i Naturen er alle Dyr i Stand til at formere sig saa stærkt, at hvis kun et eneste Par levede paa et Kontinent, hvor det havde Over- flod af Næring og ingen Fjender at befrygte, vilde Afkommet af dette ene Par efter for- holdsvis kort Tids Forløb fylde hele Kontinentet. Sættes en eller anden Fugls Levetid til fem Aar, og den i dette Tidsrum bragte ti Par Unger til Verden, — hvilket er meget lavt regnet —, vilde denne Arts Individantal efter fyrretyve Aars Forløb allerede være steget til et Hundred Millioner; ja selv blandt store, sig langsomt formerende Pattedyr- former, som med en halv Snes Aars Mellemrum kun fødte een Unge ad Gangen, vilde eet Par efter samme Tidsrum have henved ti Millioner Efterkommere. En Mængde Fisk og Insekter er i Stand til hvert Aar at fordoble deres Antal mange Tusindfold, og dette vilde saaledes efter faa Aars Forløb være steget til Billioner og Trillioner. Da det nu kun meget sjældent hænder, at Dyrene finder en Egn, hvis Nærings- mængde og øvrige Eksistensbetingelser staar i harmonisk Forhold til deres Formerings- evne, er det let forklarligt, at der i dem maa bo en Trang til stedse at udvide Hjemstav- nens Grænser det mest mulige for at finde nye Græsgange eller nye Jagtomraader. Denne deres Vandredrift møder imidlertid talrige Hindringer, f. Eks. stejle Fjældkamme, høje Bjærgkæder, brede Floder eller Sump drag, Ørkener eller tætte Skovstrækninger, Havene og disses Forgreninger mellem Kontinenter og Øer. — Lad os da se lidt nærmere paa, hvilke Betingelser de enkelte Dyreklasser har for at overvinde disse Hindringer, og hvilke Slags Barrierer der sætter de mest afgørende Skranker for deres Vandringer. Blandt Pattedyrene er mange af de største Former i Stand til at udbrede sig over meget store Landomraader uden at hemmes af nogen som helst Terrainhindring. Elefanten befinder sig lige saa godt paa Slettelandet som paa Bjærgene, ja klatrer op paa Ceylon- bjærgenes højeste, stejle Tinder, som Mennesket kun med stort Besvær kan bestige; den overskrider Floder og gennemtrænge! med Lethed det tætteste Krat. Ogsaa Tigeren har stor Udbredelsesevne: den svømmer over brede Strømme, endogsaa over Stræder og Sunde, og den taaler lige godt Kulden i Nordkinas Bjærge og Heden i Hindustans Lav- land. Næshornet, Løven og mange Drøvtyggere er fremdeles Eksempler paa Dyreformer, Efter Wallaces Værk om Dyrenes geografiske Udbredelse.