Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
78 VOR KLODES DYR. Ligesom man, skønt vor Klode udgør et Hele, taler om »Verdensdele« og derved forstaar visse geografiske Enheder, saaledes har man ud fra et zoologisk-geografisk Syns- punkt delt Jorden i en Gruppe Dyre regio ner, hvis indbyrdes Grænser vel paa mange Omraader glider jævnt over i hinanden, men som dog hver for sig udgør en karakteri- stisk Enhed med sit ejendommelige Præg. Støttet paa den sidste Menneskealders og frem- for alt paa Wallace’s grundlæggende Studier paa dette Omraade er de fleste Forskere enige om at opstille følgende Gruppering, som, med en enkelt Undtagelse (idet den gamle og den nye Verdens arktiske Dyr vil blive behandlede under et), vil danne Rammen for dette Værks Skildring af vor Klodes Dyr*. 1. Den palæarktiske Region er den mest udstrakte af alle, idet den omfatter Europa, Nordafrika indtil Saharas Ørkenbælte samt hele Nord- og M e 11 e m a s i e n. Skønt den saaledes strækker sig fra Azorerne i Vest til Japans Ørige i Øst, det vil sige næsten den halve Jord rundt, udgør denne uhyre Region dog en zoologisk Enhed. Paa hele Bæltet fra Storbritannien indtil Stillehavet er de fleste Slægter de samme; først naar vi kommer til Middelhavslandene, til Kina og Japan og til Centralasiens Højsletter og vide Ørken- og Steppeflader, møder vi ved Siden af de kendte Former mange fremmed- artede, — dels særlige Tilpasninger til Naturforholdene der, dels Grænsebeboere eller nære Slægtninge af de tilstødende Dyreregioners Fauna. 2. Syd for en Grænse, dannet af Erans østlige Randbjærge, Himalayakæden og en bugtet Linie herfra ud til Stillehavet omtrent ved Shanghaj, følger den orientalske eller indiske Region, der omfatter For- og Bagindien, Sydkina og de fleste ostindi- ske Øer. Skønt forholdsvis ringe i Udstrækning, besidder denne skovrige, saa godt som udelukkende tropiske Region en rig og mangfoldig Fauna. 3. Mest ejendommelig af alle er den australske Region, hvis Fauna til Dels har bevaret et forunderlig antikt Præg, mindende om svundne Jordperioders Liv. Foruden selve Australlandet omfatter denne Region de østligste ostindiske Øer og Ny-Guinea, Ny-Zealand og hele det polynesiske Arkipel. 4. Den ætiopiske Region indbefatter de tropiske og sydlig tempererede Dele af Afrika, Madagaskar og den sydlige Halvdel af Arabien. En Rigdom af store Pattedyr- former karakteriserer saavel dens Skov- som Steppeegne. Tilbage staar Amerika, der maa deles i to Regioner: 5. Den neotropiske, omfattende Syd- og Mellemamerika med Vestindien — samt 6. Den nearktiske, d. v. s. Strækningerne Nord for Mexiko og den mexikanske Havbugt. * For Havets Regioner vil der først blive gjort Rede i Afsnittet om Havets Dyreliv. Til Indledningen er særlig benyttet følgende Litteratur, hvortil yderligere henvises: Charles Darwin: Om Arternes Oprindelse. — G. Romanes: Darwin and after Darwin. I. — A. Wal- lace: Darwinism. — A.Wallace: The geographical distribution of animals. I. — W. Haacke: Die Schöpfung der Tierwelt. —W. Marshall: Die Tiefsee und ihr Leben. — Poulton: The colours of animals. — R. S. Bergh: Forelæsninger over den almindelige Udviklingshistorie. —J. O. Bøving-Petersen: Skabelse eller Udvikling? (Studentersamfundets Smaaskrifter.)