Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1891

Forlag: Fr. G. Knudtzon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 61

UDK: 061.5(489) for

DOI: 10.48563/dtu-0000198

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
34 FARTEN PAA ØSTNORGE ved „Arcturus“ og „L. N. Hvidt“, befaredes samtidigt af det Adolphske Rederis Skib „Axelhuus“, fra 1871 tillige af „Bergenhuus“. Det var derfor naturligt, at Selskabet i 1872 sluttede Overenskomst med det nævnte Rederi om i Forening at besørge en regelmæssig Fart hver Uge. Allerede her kan det i øvrigt mærkes, at efter at det Adolphske Rederi i 1882 endvidere havde erhvervet „Christians- sund“ til denne Rute, trak D. F. D. S. sig fuldstændig ud af Farten, som derefter indtil 1888 udelukkende vedligeholdtes af de Adolphske Skibe. — — Til den under Nr. 7 nævnte Rute paa Kjøbenhavn—Østnorge føjedes alle- rede i 1870 en anden Rute over Gøteborg, da det kgl. norske Postdampskib „Kron- prinsesse Louise“ i dette Aar opgav Farten, efter at have besørget den fra 1867 sammen med det svenske Dampskib „Excellencen Toll“. Denne sidste Baad ind- stillede sin Fart paa Ruten i 1873, efter at et det foregaaende Aar foretaget Forsøg paa igen at sætte „Kronprinsesse Louise“ i Fart var mislykket. I Aaret 1871 fortsatte D. F. D. S. Farten til Lübeck for at tage Gods derfra direkte til Christiania. Man kom derved i Konkurrence med de hollandske Baade, som i mange Aar havde underholdt en Rute Lübeck—Kjøbenhavn—Gøteborg. I 1874 blev der imidlertid truffet en Overenskomst om gennemgaaende Godsbefordring fra Lübeck til de norske Havne, hvorefter D. F. D. S. trak sine Skibe ud af Kjøben- havn—Lübeck-Farten. I Stedet for søgte man at oparbejde en Rute Stettin—Kjøben- havn—Gøteborg—Christiania, i Begyndelsen hovedsagelig beregnet for Gods. Først fra 1878 blev den imidlertid dreven regelmæssig med Endepunkt i Gøteborg og een Gang ugentlig Fart ved „Aarhuus“, hvorimod i Stettin—Christiania-Farten kun anvendtes den i 1874 indkøbte Baad „Reserven“ (224 Tons). — Den øvrige Del af den oprindelige Rute, nemlig Kjøbenhavn—Gøteborg—Christiania, blev derimod lige fra 1874 vedligeholdt 2 Gange ugentlig (i 1875 endog 3 Gange ugentlig) med „Vesta“, „Aarhuus“ og den d. 19. Juli i Farten indtraadte nybyggede Hjuldamper „Christiania“. Hele Farten Stettin—Kjøbenhavn—Gøteborg—Christiania optoges først som egentlig regelmæssig Rute saavel for Passagerer som for Gods i 1881 ved „Dronning Lovisa“. — Farten mellem Stettin og Gøteborg udvidedes fra og med 1883 til 2 Gange ugentlig, idet, foruden „Dronning Lovisa“ og „Aarhuus“, tillige „Uffo“ indsattes paa Ruten.