Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1891
Forlag: Fr. G. Knudtzon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 61
UDK: 061.5(489) for
DOI: 10.48563/dtu-0000198
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
POSTFARTEN PAA ISLAND
35
For Fuldstændighedens Skyld kan det endelig om de norske Ruter bemærkes,
at der paa forskellige Tidspunkter i 1881 udførtes nogle faa Ture Frederikshavn—
Laurvik—(Christiania). —
Postfarten paa Island (Rute Nr. 5) besørgedes i Aarene 1867—69 af Selskabets
Dampskibe „Arcturus“, „Anglo Dane“ og „Phønix“. — Fra og med 1870 overtog
imidlertid Regeringen selv denne Fart ved Orlogsskibet „Diana“, der udførte 7 Ture
aarlig via Leith eller Lerwick. — Fra 1876—79 (incl.) deltog Selskabet paa ny i
Islandsfarten sammen med Regeringsskibet „Diana“. Ifølge Kontrakter med Re-
geringen udførte Selskabet med Skibene „Arcturus“, „Valdemar“ og „Phönix“
7 Rejser aarlig via Leith (Granton) til Thorshavn—Reykjavik, anløbende Vestmanna-
øerne, naar Vejrforholdene tillode det, medens „Diana“ udførte 2 å 3 Rejser, der
berørte Øst-, Nord- og Vestlandets Havne, og anløb Trangisvaag (Færøerne).
Fra 1880 overtog atter Selskabet alene Postforbindelsen med Island, idet det
ifølge Kontrakt med Staten forpligtede sig til at udføre 9 Rejser om Aaret, nemlig
4 til Thorshavn—Reykjavik og 5 rundt om Island.
Allerede Aaret efter (1881) i Januar Maaned havde Selskabet det Uheld at
miste „Phönix“, der paa sin Rejse mødte en Kulde og Storm, som i Aarhundreder
ikke har været kendt paa Islands sydlige Kyster. Saaledes stod Isen fast mellem
Island og Vestmanø paa 22 Favne Vand. Med sej Udholdenhed og sandt Helte-
mod stræbte Kaptajn og Mandskab under utrolige Lidelser at bekæmpe Forholdene
og redde Skibet. Tæt under Land blev det overfaldet af en Sne-Orkan med
220 Kulde. Det blev først klemt inde mellem to Isflager, siden tørnede det mod
et skjult Skær. I aabne Baade maatte Mandskabet, forvaaget, forkommet, med
Koldbrand i Arme og Ben, søge til Land. Den ejendommeligste blandt denne
grufulde Frostnats uhyggelige Scener var vistnok den, da Matroserne under Opsang
af „Malebrok er død i Krigen“ baksede den af 3 Dogns uafbrudte Vaagen over-
mandede Kaptajn med deres stivfrosne Hænder for at vække ham til Live igen. —
Alle med Undtagelse af Kokken slap derfra med Livet.
Selskabet maatte efter dette Uheld lade bygge en stor, ny, særlig til denne Fart
beregnet Damper, nemlig „Laura“ (679 Tons), som blev færdig i Efteraaret 1882.
5*