Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1891
Forlag: Fr. G. Knudtzon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 61
UDK: 061.5(489) for
DOI: 10.48563/dtu-0000198
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
NORD- OG ØSTERSØFARTEN
I Mellemtiden maatte Farten besørges af „Valdemar“ og „Arcturus“, men fra 1883
bleve de planmæssige Ture udførte af „Laura“ og „Thyra“. —
En ganske særlig Opmærksomhed fortjene de under Nr. 2—4 nævnte Ruter.
For et nordeuropæisk Dampskibsselskab blev det netop i hine Aaringer en af de
fornemste Opgaver at forbinde Landene Vest for Danmark (og dette selv) med
Østersølandene. Dette vilde atter først og fremmest sige med Rusland, hint mæg-
tige Rige, hvis uudtømmelige økonomiske Hjælpekilder netop nu skulde begynde
at komme Europa til gode, og som snart skulde blive et af dets rigeste Kornkamre.
Just nu blev dette muliggjort gennem en Udvikling, hvorved Jærnbaner i Rusland
Aar efter Aar saa at sige bleve stampede op af Jorden. Efterhaanden som det
russiske Afspærringssystem samtidigt mildnedes, Beskyttelsen afløste Prohibitiv-
systemet, og en liberalere Politik udadtil i det hele gjorde sig gældende, aabnedes
ogsaa her et med den stigende Kultur og Forbrugsevne stedse vigtigere Marked
for vesteuropæiske Industriprodukter.
Det var i første Række naturligt at knytte Forbindelsen med England, dette
graadige Industriland, hvis Konsumevne syntes umættelig, og som Aar for Aar
krævede uhyre voksende Mængder af Korn til at bage, brygge, brænde og fodre
op, medens det paa den anden Side havde Industri-Frembringelser nok at give
Rusland i Bytte.
At der i Varetrafikken imellem Nord- og Østersøhavnene var et rigt Felt for
Dampskibsfarten havde allerede mange Aar forinden staaet klart for C. P. A. Koch,
men, som det var at vente, havde Englænderne allerede et betydeligt Forspring
for de danske Rederier. — Det var egentlig kun paa Ruterne fra London og Hull
til Königsberg, at det nogenlunde var lykkedes disse at sætte sig fast, men ogsaa
her øvede engelske Rederier en besværlig Konkurrence med Selskabet. Da dette
under den rask svulmende Trafik desuden havde Vanskelighed ved at holde alle
sine udenlandske Ruter besat med det til Raadighed staaende Antal Skibe, sluttedes
i Efteraaret 1868 en Overenskomst med Firmaet Bailey & Leetham om i For-
ening at drive Ruterne Hull—Königsberg og London—Königsberg, — en Overens-
komst, der bestaar den Dag i Dag, og hvis loyale Overholdelse fra bægge Parters