Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1891

Forlag: Fr. G. Knudtzon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 61

UDK: 061.5(489) for

DOI: 10.48563/dtu-0000198

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
36 NORD- OG ØSTERSØFARTEN I Mellemtiden maatte Farten besørges af „Valdemar“ og „Arcturus“, men fra 1883 bleve de planmæssige Ture udførte af „Laura“ og „Thyra“. — En ganske særlig Opmærksomhed fortjene de under Nr. 2—4 nævnte Ruter. For et nordeuropæisk Dampskibsselskab blev det netop i hine Aaringer en af de fornemste Opgaver at forbinde Landene Vest for Danmark (og dette selv) med Østersølandene. Dette vilde atter først og fremmest sige med Rusland, hint mæg- tige Rige, hvis uudtømmelige økonomiske Hjælpekilder netop nu skulde begynde at komme Europa til gode, og som snart skulde blive et af dets rigeste Kornkamre. Just nu blev dette muliggjort gennem en Udvikling, hvorved Jærnbaner i Rusland Aar efter Aar saa at sige bleve stampede op af Jorden. Efterhaanden som det russiske Afspærringssystem samtidigt mildnedes, Beskyttelsen afløste Prohibitiv- systemet, og en liberalere Politik udadtil i det hele gjorde sig gældende, aabnedes ogsaa her et med den stigende Kultur og Forbrugsevne stedse vigtigere Marked for vesteuropæiske Industriprodukter. Det var i første Række naturligt at knytte Forbindelsen med England, dette graadige Industriland, hvis Konsumevne syntes umættelig, og som Aar for Aar krævede uhyre voksende Mængder af Korn til at bage, brygge, brænde og fodre op, medens det paa den anden Side havde Industri-Frembringelser nok at give Rusland i Bytte. At der i Varetrafikken imellem Nord- og Østersøhavnene var et rigt Felt for Dampskibsfarten havde allerede mange Aar forinden staaet klart for C. P. A. Koch, men, som det var at vente, havde Englænderne allerede et betydeligt Forspring for de danske Rederier. — Det var egentlig kun paa Ruterne fra London og Hull til Königsberg, at det nogenlunde var lykkedes disse at sætte sig fast, men ogsaa her øvede engelske Rederier en besværlig Konkurrence med Selskabet. Da dette under den rask svulmende Trafik desuden havde Vanskelighed ved at holde alle sine udenlandske Ruter besat med det til Raadighed staaende Antal Skibe, sluttedes i Efteraaret 1868 en Overenskomst med Firmaet Bailey & Leetham om i For- ening at drive Ruterne Hull—Königsberg og London—Königsberg, — en Overens- komst, der bestaar den Dag i Dag, og hvis loyale Overholdelse fra bægge Parters