Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

RUSLANDS JÆRNBANER 37 Side har virket til gensidig Tilfredshed. Fra 1870 overgik Ekspeditionen af Bailey & Leethams Skibe, som naturligt var, til D. F. D. S., af hvem den endnu besørges. I anden Række kom Forbindelsen mellem Østersøen og Antwerpen, som ved sit rige industrielle Opland og sin nøje Tilknytning til de store tyske Vandveje ogsaa snart skulde vise sig at være en europæisk Plads af fremragende Betydning. Endelig optoges i 1870 Ruten Bordeaux—Kjøbenhavn—Østersøen med maanedlig Fart. Fra først af var denne Fart særlig rettet paa Kjøbenhavn og Stettin, men fra 1873 føjede man Königsberg til, da der over denne By diri- geredes store Varesendinger til Rusland. Da Selskabet begyndte sin Virksomhed i 1867, var det russiske Jærnbanesystem endnu paa sit første Udviklingsstadium. Følgende Hovedlinier vare i Drift: Den store russiske Bane (Nicolaj Banen) fra Set. Petersborg til Moskau, fuldført 1851 Moskau—Nishnij Nowgorod Banen....................... — 1862 Moskau—Koslow Banen................................. — 1866 Set. Petersborg—Warschau Banen......................fuldført 1862 Warschau—Wiener Banen............................... — 1848 Warschau—Bromberg Banen............................. — 1862 Riga—Dünaburg Banen................................. — 1861 Dünaburg—Witebsk Banen.............................. — 1866 Preusserstaden Königsberg stod saaledes den Gang endnu en Del tilbage for Set. Petersborg og Riga i sin Jærnbaneforbindelse med det Indre af Rusland, idet den kun ved den kgl. preussiske Østbane over Eydtkuhnen—Wirballen (anlagt 1860) havde Forbindelse med Set. Petersborg—Warschau-Banen ved en Sidebane, som udgik fra Wileika. Paa Grund af sin geografiske Beliggenhed havde den dog en stor naturlig Betydning for den russiske Vareomsætning med Udlandet, og dertil kom, at netop i den følgende Tid den russiske Jærnbanebygning lagde sine Linier, i Tilslutning til de øvrige europæiske Baner, fra Sydøst til Nordvest. Da nu des- uden de russiske Østersøhavne saa godt som alle vare isspærrede om Vinteren, var det derfor til megen Baade for Selskabet, at Endepunktet for dets Østersøruter fra først af blev Königsberg, som med sin som oftest isfri Forhavn Pillau, ifølge