Aktiesellskabet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri Kjøbenhavn 1846 1906
Dets Tilblivelse og Historie. Udgivet i Anledning af 60 Aars Dagen for Firmaet Baumgarten & Burmeisters Stiftelse den 20. Juli 1846

Selskabet levede i Virkeligheden paa dette Tidspunkt udelukkende paa sit udmærkede Renommé og Tietgens mægtige Indflydelse, idel lian med sin beundringsværdige Omsigt og Indflydelse skaffede Selskabet mange betydelige Ordrer, ikke mindst fra Slat og Kommune. Det var ikke ualmindeligt, at der kun holdtes ét Bestyrelsesmøde om Aaret, men ikke desto mindre havde Formanden sin Finger med i alle Selskabels Transaktioner, og intet foregik, uden at Tietgen var ajour her- med. Del skyldtes ham, al den store Bestilling paa Kejserskibet til Rus- land, i Lighed med andre russiske Bestillinger, tilførtes Selskabet, og det skyldtes ligeledes ham, al Selskabet Irods indre Skrøbelighed udadtil be- varede sin Prestige usvækket. Af Begivenheder i de forløbne Aar skal nævnes, at Konlerentsraad Levy i 1892 afgik ved Døden, i hvilken Anledning Formanden ved Generalfor- samlingen bl. a. mindedes hans Virksomhed for Alderdomskassen, hvis Oprettelse særlig skyldles hans Initiativ. Til Levys Efterfølger valgtes Fa- brikejer G. A. Hagemann; iøvrigt fandt Tietgen ved dette Møde Lejlighed til at omtale, at et Forsøg med at bygge Sejlskibe var faldet meget uheldigt ud, hvilket ogsaa var Tilfældet andre Steder. 11894 indvalfftes Grosserer Frantz Th. Adolph i Bestyrelsen i Stedel for Etatsraad Alfr. P. Hansen, der var afgaaet ved Døden. Aarets Begivenhed var Afslutningen af Selskabets siørste Kontrakt paa 4 Mill. Kr. om Bygnin- gen af en stor Transportdamper til den russiske Regering. Ordren blev se- nere forandret til al skulle gælde for en Kejseryacht, og i Nærværelse af den kgi. Familie lagde Czar Alexander III selv Kølen til dette Skib, som Selskabet haabede vilde bringe del baade Guld og Berømmelse. Denne store Bestilling medførte paa den anden Side betydelige Udgifter til Nyanskaffelser af Maskiner in. m., men ganske særligt trængte det Spørgsmaal sig i Forgrunden, hvorvidt man skulde bygge en ny og større Ophalingsbedding eller anlægge en Tørdok. Spørgsmaalet havde tidligere været fremme af Hensyn til de store Thingvalladampere, men Bestyrelsen var hidtil veget tilbage derfor af Hensyn til den store Udgift. Medens Forhandlingerne siod paa, fremkom der fra Marineministeriet, Havnevæsenel og Frihavnsselskabet Ønsker om al give den eventuelle Dok større Dimensioner end de projekterede. Selskabet erklærede sig rede her- til imod al Merudgiften godtgjordes, og de indledede Forhandlinger endte med en Overenskomst, i Følge hvilken Selskabet, hvis egen Udgift til Dok- ken i den oprindelige projekterede Størrelse var kalkuleret til ca. 1 Mill. 74