Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
136 JOHANNES HOECK I dannede i Kraft af sine hele Bygningsmaade og Indretning et nyt værdigt Bindeled mellem den gamle og den nye Verden. For den indenlandske Farts Vedkommende nødsagedes Selskabet til at opsige Kontrakten med Regeringen om Vedligeholdelse af den daglige Fart paa Kallundborg—Aarhus, som det havde drevet siden 1875. F°r saa vidt var det med Sorg, at man saa sig nødsaget til at op- give denne Rute, som var bleven betragtet som en Arv, man skulde røgte, men da den efterhaanden viste sig meget tabbringende, og da Materiellet, som en Følge af Rutens Urentabilitet, var saa lidet tids- svarende, saa man ingen anden Udvej end at trække sig tilbage med Opsigelse fra 1. April 1913. Selskabet vedblev dog endnu i nogen Tid at besejle Ruten, indtil Staten selv i 1914 blev i Stand til at træde til med egne Skibe. Paa alle Selskabets andre Ruter herskede der i disse Aar fuld Travl- hed, og ved Udgangen af 1913 kunde man gøre Aarets Bruttoindsej- ling op til over 37 Mill. Kr. Intet i denne Verden varer jo evigt, og de lyse Konjunkturer skulde derfor heller ikke til Stadighed holde sig. Paa saa godt som alle Mar- keder begyndte Fragterne at vige, og som et Eksempel kan nævnes, at medens man ved Begyndelsen af 1913 havde faaet en Kornfragt fra Amerika til København paa 4/6 per quarter, var man ved Aarets Udgang nede paa 1 /6 per quarter; og som det gik her, gik det ogsaa paa mange andre Steder i det aabne Marked. Den gode Periode havde imidlertid varet saa længe, at man havde faaet Tid til at konsolidere Selskabet grundigt, og for bægge Aarene 1912 og 1913 kunde der udbetales 8 % i Udbytte. Reservefondet var ved Udgangen af 1913 forøget til 4l/2 Mill. Kr.; af Flaadens Skibe, som nu beløb sig til ca. 130 (inkl. Bugsermateriel) var over de 50, takket være de rundelige Afskrivninger som havde fundet Sted, nedskrevne til Ophugningsværdien, og med god Samvittighed kunde man der- for se Fremtiden aabent i Øjnene. Saaledes har Det Forenede Dampskibs-Selskab's Liv og Virk- somhed da formet sig i de først forløbne 47 Aar, til den store Krigs Udbrud. Fra en ringe Begyndelse i 1866 med nogle enkelte uden-