Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
218 ALEX. SVEDSTRUP
sul sendte hele sin Appelsinhøst om Bord.) Og her begyndte Viden-
skabsmændene deres Arbejde. Mandskabet nød i fulde Drag Friheden
til at ombytte Banjerne med Orangelunde og Vinhaver og de smaa
tiltalende Steder, hvor Vinhavernes Produkter serveres. Men Chefen
kan med Stolthed udtale om Mandskabets Opførsel under Landlov:
»Som sædvanlig med vore danske Matroser, var der ikke een Mand,
der manglede eet Minut i at møde til den befalede Tid. Ingen anden
Nation gør os det efter.«
Efter en Uges Ophold forlod, man ]\Æad.eira, 27* Juli* Næste
havde man Passatens Kendemærker, den klare Luft med de spredte
Smaaskyer og Flyvefiskene, der svirrede henover Havfladen. Den 29de
tog NO-Passaten fat for Alvor, og »Galathea« løb med frisk Fart Syd
hen med Kurs for at gaa 20—30 Mil Vest om de Kanariske- og Kap-
Verdiske-Øer. Den 31te om Morgenen passerede man Krebsens Vende-
kres. NO-Passaten holdt sig meget nordlig og var jævnt aftagende
i Kraft, indtil den paa 160 Br. hørte helt op. Man fik NV-Vind med
Labert og Stille i et Par Dage og benyttede Lejligheden til at anstille
Undersøgelser af Vandets Temperatur paa stor Dybde. Dereftei fik
man Brise, først SV, saa vestlig med frisk Kuling, saa man atter kunde
strække Sønder 1 med god Fart. Passagen over »det stille Bælte« mellem
NO- og SO-Passaten, der kan være saa kedsommelig langvarig, var
overordentlig heldig. Den 12. August trak Vinden sig saa sydlig, at
Kursen over Bagbord blev helt østlig; man vendte derfor paa 4° 4^ ®r.
og 16° 30' Vest. Grw. Lgd. Den skyede Luft veg for klar Himmel,
Vinden gik Østen for Syd; det var SO-Passaten, den som skulde bringe
»Galathea« over Linien og et godt Stykke sydligere endnu.
Der hændte under den her omtalte Sejlads intet mærkeligt, men
Sømanden har sine egne Oplevelser, uden Betydning for andre, men
tilstrækkelig til at sætte ham i Spænding. En hel lille Side i Steen Billes
Beretning giver et karakteristisk Udtryk for dette; det drejer sig om
Følgeskabet med et hollandsk Skib, formodentlig en Bataviafarer.
»Den sejlede meget godt — i det mindste sejlede den lige saa godt om
ikke bedre end vi. Det kniber haardt for en Chef at maatte tilstaa sit
Skibs Underlegenhed i Sejlads især for en Koffardimand; men Sand-
heden kan jeg ikke fordølge. Dog maa jeg tilføje, at »Galathea« var