Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
244 ALEX. SVEDSTRUP^C^^^^^^
to bevæbnede Fartøjer. Bistaaet af »Galathea«s Mænd fik de kinesiske
Myndigheder genoprettet Ordenen. De europæiske Konsuler og Køb-
mænd, — som for øvrigt ofte havde udtalt deres Misfornøjelse med, at
der ikke stadigt laa et europæisk Orlogsskib til Beskyttelse ved Vampoa,
— sendte »Galathea«s Chef en Takskrivelse; men ogsaa den kinesiske
Guvernør, som var blevet meget rystet ved Tildragelsen, var Steen Bille
meget taknemmelig og modtog ham ved hans Besøg med den største
Opmærksomhed. Guvernøren havde iført sig hele sit Udstyr som
Stormandarin, hvilket kun skete ved særligt store Højtideligheder,
— Paafuglefjeren, den guldbroderede Kaabe, Halsperlerne etc.,
og bød paa en festlig Opdækning (med megen Champagne) og imøde-
kom alle Steen Billes Ønsker. Fra den Stund vajede det danske Flag
over det danske Konsulat. Konsulen var Mr. Mathieson, Medinde-
haver af det mest ansete Handelshus i Kanton.
Efter »Galathea«s Tilbagekomst til Hongkong bragte den engelske
Guvernør en Tak til »Galathea« for den gode Hjælp i en farlig Situa-
tion og sendte en Orlogsmand til Kanton.
Den 15. Juli afsejlede »Galathea« fra Hongkong medtagende
efter at have udsendt offentlig Meddelelse derom Post til Amoy
og Shanghai. Den 20de ankom man til Amoy, hvis Befolkning viste
sig helt anderledes elskværdig mod de fremmede end Kantonfolkene,
tilraabende de fremmede det venlige Tschin-Tschin i Stedet for Fan-
Qvaj. Guvernøren modtog Steen Bille paa den elskværdigste Maade
og trakterede ham blandt andet med Heerings Sherry-Brandy,
kendt og skattet overalt i Østen, — og lovede ham al Beskyttelse for
dansk Handel. Fra Amoy fortsattes den 23de til Chusan, hvor man
ankrede den 27de. Herfra lettede man den 29de om Morgenen, pas-
serede om Eftermiddagen Gutzlaff og ankrede den 30. Juli ved Woo-
sung, ved Indløbet til Woosung-Floden. Sejladsen herfra til Shang-
hai, en Strækning paa 6 Mil, tog i det vanskelige snævre Løb tre Dage.
Steen Bille overlod Kapt. Flensborg at arbejde sig op ad Floden med
»Galathea«, medens han selv i en kinesisk Færgebaad tog i Forvejen
til Shanghai, hvor han fandt gæstfri Modtagelse i den engelske Kon-
suls Hus. Herfra sendte han en Note til den kinesiske Guvernør an-
gaaende sin Mission og opnaaede i de følgende festlige Dage uden