Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

284 ALEX. SVEDSTRUP II fjernet, det var Saigon, Hovedstaden i det franske Cochin-Kina og Kambodja, Nabo til Siam. Ingen vilde have tænkt sig Muligheden af at faa paa den kommende Del af Togtet en Modtagelse, som den man havde faaet i Bangkok, og dog var Saigon nærved at kunne konkurrere med Bangkok. Den Modtagelse, Franskmændene beredte den danske Kongesøn og hans Skib, var overraskende og overvældende. Man sejler op ad en idyllisk Flod midt igennem stille Palmeskove og er pludselig i Saigon. Den ene af Palmebredderne er ryddet og forvandlet til en Kaj, som i Dagens Anledning er fyldt med en Stim- mel af brune Mennesker; under Ærespavillonens Solsejl staar den hvidklædte Modtagelses-Deputation, bagved skimter man Ekvipagerne og Rækkerne af de paraderende, annamittiske Ryttere med Lanser, bare Fødder og løjerlige Champignonhatte; bag de vældige kuplede Alleetræer glimter de muntre franske og danske Farver fra talløse Flag. To Rækker store hvide Orlogsskibe paraderer langs Flodbredderne og hilser med Salut, — men ingen dansk Koffardifarer hilser os her. Hvis ikke Det Østasiatiske Kompagnis Skibe anløb Saigon, vilde vort Flag være ukendt her. Og dog var Danmark her som i Siam stolt re- præsenteret før Krigen 1864. I de otte første Maaneder af 1864 var For- holdet mellem fransk, engelsk og dansk Skibsfart følgende: 67 franske anløbende Skibe, 46 engelske og 32 danske. I de otte første Maaneder af 1865 stillede det sig saaledes: 67 franske, 43 engelske og 7 danske. Disse Oplysninger findes i et gammelt Bind af »Fra alle Lande«, hvori nuværende Kammerherre E. Suenson som ung Løjtnant har skrevet et Par livfulde og interessante Artikler om de Dages Kochinkina og om det nyanlagte franske Saigon, der kun manglede to Ting i at være en Storstad — Huse og Beboere, to Ting, som den nu har erhvervet sig i fuldt Maal. »Næsten alle de danske Skibe, der gik i Fart paa Kochin- kina« — skriver Suenson — »havde hjemme i Slesvig og Holsten, og bleve i 1865, trods mange Kaptajners energiske Protest, nødsagede til at skifte Flag. Paa Helligdagene, naar Skibene pynte sig med deres største og nyeste Flag, ser man enkelte ligge mørke og sørgende, som vilde de ikke være deres Nationalitet bekendt. Tvinges de til at vise Flag, hejses en lille sort og hvid Klud, ikke større end et Lommetørklæde,