Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
284 ALEX. SVEDSTRUP II
fjernet, det var Saigon, Hovedstaden i det franske Cochin-Kina og
Kambodja, Nabo til Siam.
Ingen vilde have tænkt sig Muligheden af at faa paa den kommende
Del af Togtet en Modtagelse, som den man havde faaet i Bangkok,
og dog var Saigon nærved at kunne konkurrere med Bangkok. Den
Modtagelse, Franskmændene beredte den danske Kongesøn og hans
Skib, var overraskende og overvældende.
Man sejler op ad en idyllisk Flod midt igennem stille Palmeskove
og er pludselig i Saigon. Den ene af Palmebredderne er ryddet og
forvandlet til en Kaj, som i Dagens Anledning er fyldt med en Stim-
mel af brune Mennesker; under Ærespavillonens Solsejl staar den
hvidklædte Modtagelses-Deputation, bagved skimter man Ekvipagerne
og Rækkerne af de paraderende, annamittiske Ryttere med Lanser,
bare Fødder og løjerlige Champignonhatte; bag de vældige kuplede
Alleetræer glimter de muntre franske og danske Farver fra talløse Flag.
To Rækker store hvide Orlogsskibe paraderer langs Flodbredderne
og hilser med Salut, — men ingen dansk Koffardifarer hilser os her.
Hvis ikke Det Østasiatiske Kompagnis Skibe anløb Saigon, vilde vort
Flag være ukendt her. Og dog var Danmark her som i Siam stolt re-
præsenteret før Krigen 1864. I de otte første Maaneder af 1864 var For-
holdet mellem fransk, engelsk og dansk Skibsfart følgende: 67 franske
anløbende Skibe, 46 engelske og 32 danske. I de otte første Maaneder af
1865 stillede det sig saaledes: 67 franske, 43 engelske og 7 danske.
Disse Oplysninger findes i et gammelt Bind af »Fra alle Lande«, hvori
nuværende Kammerherre E. Suenson som ung Løjtnant har skrevet
et Par livfulde og interessante Artikler om de Dages Kochinkina og
om det nyanlagte franske Saigon, der kun manglede to Ting i at være
en Storstad — Huse og Beboere, to Ting, som den nu har erhvervet
sig i fuldt Maal. »Næsten alle de danske Skibe, der gik i Fart paa Kochin-
kina« — skriver Suenson — »havde hjemme i Slesvig og Holsten, og
bleve i 1865, trods mange Kaptajners energiske Protest, nødsagede til at
skifte Flag. Paa Helligdagene, naar Skibene pynte sig med deres største
og nyeste Flag, ser man enkelte ligge mørke og sørgende, som vilde
de ikke være deres Nationalitet bekendt. Tvinges de til at vise Flag,
hejses en lille sort og hvid Klud, ikke større end et Lommetørklæde,