Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

 378 JOHS. KNUDSEN III Kort kaldte man et Paskort. Naar Længdegrader tilføjedes, hvad der ogsaa skete allerede i 16. Aarh., tegnedes de som lodrette Linier med indbyrdes lige stor Afstand, idet Forholdet mellem Længde- og Bredde- graderne beregnedes for Midten af Kortet efter det virkelige Forhold paa Jordkuglens Overflade for det paagældende Sted. Paskortene var selvfølgelig ganske ubrugelige til virkelig astrono- misk Navigation, og karakteristisk nok tages der heller ikke det rin- geste Hensyn til Længde- og Bredde-Inddelingen i de Anvisninger til at bruge Kortene, som man finder i Datidens Sømandshaandbøger. Som Eksempel tager vi Hollænderen Lucas Jansz. Waghenaer’s berømte Kortværk »Spieghel der Zeevaert« (1584), et stort, smukt, kobber- stukket Søatlas, det første i sin Art. Deri findes først et Paskort over hele Vest- og Nordeuropa lige fra Marokko til Nordkap, inddelt baade i Længde- og Breddegrader, dernæst en Mængde Specialkort uden Graddeling, men med sammenhængende Landtoninger over alle de paa- gældende Kyster og Øer. Af nautiske Instrumenter er der paa Titel- bladet fremstillet Kompas, Passer, Lod og Line, Timeglas, Jakobsstav, Astrolab og Kvadrant, samt en Himmelglobus og en Jordglobus. I Indledningen gives der da ogsaa bl. a. en Del Anvisninger paa at udføre astronomiske Observationer og foretage Breddeberegninger. Men Bru- gen af Paskortet sker alligevel udelukkende ved at holde Regnskab med Kursen og den udsejlede Distance. Til Oplysning skal vi her gengive Waghenaers Forklaring af, »hvorledes man skal lave og bruge et perfekt Paskort«: Først skal man optrække hele Systemet af Kompaslinier (jfr. »Sø- kartet«, S. 338), dernæst skal man tage et perfekt Eksemplar af et Pas- kort, lægge det paa et Glas imod Lyset, og det linierede Papir oven- paa, og saa ridse Tegningen af med Blyant og bagefter trække den op med Blæk. For nu at bruge det paa den rette Maade, sætter man et Mærke i det paa det Sted, hvor man mener at være. Sejler man saa et Par Et- maal med Kurs SV, afsættes det nye Sted ved Hjælp af 2 Passere: med den ene afsætter man (ved Hjælp af Maalestokken paa Kortet) den Distance, man gisser at have sejlet, og med den anden stryger man med det ene Ben langs den Kompasstreg paa Kortet, som man