4i6 E. L. BARFOED III
Skibskonstruktionens Opkomst og Udvikling.
Af menneskelige Værker er der vel kun faa, der i saa høj Grad som
Skibene forlenes med Egenskaber — næsten menneskelige fristes man
til at sige — der, selv om de kun fuldtud aabenbares for Sømanden
og Skibsbyggeren, dog ogsaa ofte udøver en stærk Tiltrækning paa de
mindre indviede.
I Modsætning til Land jordens Bygningsværker eller Mekanikkens
ensformige Dybsindigheder fremviser det velkonstruerede Skib i en
duelig Sømands Haand en efter Naturkræfterne velafpasset Række
Egenskaber, der næsten faar ham til at føle, at det ligesom Mennesker
og Dyr aander med i Livets Kamp.
Ikke for ingen Ting er Skibet for Sømanden blevet Kvindekøn,
og ofte er Sømanden og Skibsbyggeren sygelig pertentlig med, hvor-
dan »hun« skal rigges ud og haandteres.
Disse Skibenes Egenskaber, der naturligvis for Sømanden oftest
sammensmeltes til et fælles Hele, kan for den mere nøgterne Konstruk-
tør deles i en Række for det specielle Skib mere eller mindre vigtige
Enkeltegenskaber, saasom Manøvre, Stabilitet og Sejladsegenskaber:
Styrke, Flyde- og Lasteevne.
En samtidig Forening af disse lader sig ikke opnaa, og det rette
Kompromis bliver derfor Skibskonstruktørens Kunst, der i øvrigt
kun løses tilfredsstillende ved en grundig Forstaaelse af saa vel de rent
praktiske som fysiske og mekaniske Hensyn over for Naturforhold,
Kræfter og Materialer, der kommer i Betragtning ved et Skibs Byg-
ning og Brug.
Løsningen af saa sammensatte Problemer har naturligvis ligget
langt over, hvad tidligere Tiders Kendskab til Naturlovene har kunnet
præstere, og Skibsbygningen har derfor for ikke at udsætte sig for
altfor uforudsete Overraskelser været nødt til at gaa konservativt frem,
afvejende sine Beslutninger efter en rimelig Grænse mellem Gevinst
og Risiko for Mandskab og Skib, en Risiko, der altid maa være og stadig
er til Stede i Skibsbyggerens og Sømandens Kamp mod Havets Vil-
kaarligheder. Udtrykt i tørre Tal er f. Eks. i de sidste Aartier det aar-