Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

482 H. O. RAVN III som ovenfor fremhævet, vil selv en detailleret Opmaaling aldrig kunne fremskaffe et saa naturtro Billede af Bundens Udseende som et Land- kort af Jordens Overflade. Paa jævn Sandbund kan Søkortet dog give en meget god Fremstilling, men anderledes stiller Forholdet sig, hvor Bunden er oversaaet med Sten, thi det siger sig selv, at paa saadanne Steder vil det være meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at finde de mindste Dybder ved Hjælp af Loddet, der, idet det træffer paa en saadan Sten, falder ned af den og giver Dybden ved Siden af Stenen, altsaa en Dybde, der er større end den, hvormed et Skib kan sejle paa vedkommende Sted. Naar man skal opmaale et saadant Omraade, benytter man derfor et Apparat, der er bedre egnet til at angive den mindste Dybde. Dette Apparat kaldes et Loddesværd (Fig.163) og bestaar i sin simpleste Kon- struktion af en svær Planke, der er anbragt uden Bords paa Opmaalings- skibet, hvor den kan dreje sig om en Akse, der er anbragt paa Skibssiden, og som gaar gennem et Leje i Loddesværdets ene Ende. Den anden Ende af Loddesværdet er forsynet med en Jærnsko, tæt ved hvilken der er fastgjort en Trosse, ved hvis Hjælp Loddesværdet kan løftes og sænkes. Selv om den omtalte Jærnsko er saa tung, at den kan bringe Loddesværdets frie Ende til at synke, naar Skibet ligger stille, er det dog nødvendigt, at der fra Skoen gaar en Forhaler hen til Forenden af Skibet for at forhindre, at Loddesværdet skal presses agterefter, naar Skibet gaar frem, saaledes at det kommer til at vise en mindre Dybde, end det skal. Ved Hjælp af Trossen til at fire Loddesværdet ned med og Forhaleren kan dette nu stilles i en vilkaarlig Stilling, saaledes at den nederste Ende af Jærnskoen er i en bestemt Dybde under Vandets Overflade. Dybden, Loddesværdets nederste Ende er i, angives ved Forklaring til Fig. 166. A. er Mesanen, der er lidset til Masten ved Mesanliget og til Gaffelen ved Gaffelliget. Det hales ved æ. Springskøde ud paa B. Bommen, der holdes til Masten ved d. Rakkelinen, støttes ved i. Bomskøde og l. Bombarduner og dirkes op i e. Bomdir ker. Naar Sejlet er bjærget, fires Bommen ned i h. Bomgaf- felen. __ c. Gaffelen vandrer med sin Klo m. paa Mesanmasten og hejses i o. Klofald og p. og q. Pigfald samt støttes til Siderne i t. Gerderne. Paa Nokken af Gaffelen findes Blokke til v. Signal- og x. Flagfald; b’, c' og d’ Givtov paa Gaffelen; e' Givtov i Kværken; f og g’ Givtov paa Masten; b og b Rebkouser; V og r Rebbaand; k. Trædetov; z. Halstallien. Paa Skibssiden er vist Mesanrøstet med de nederste Jom- fruer af Mesanvant, Mesanstænge, -bram og -bovenbr ambar duner. Selve disse Tov er udeladt for at g®re Tegningen mere klar.