Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48 JOHANNES HOECK I
<->.<-» <-», o- O>^ C^G^O^CX-C^-C^-C^ CX.CX-Ck.CX-G>»
Næsten i hele sin Længde var den jyske Vestkyst utilgængelig
for egentlig Skibsfart, thi tæt under Havfladen strakte sig de lange
farlige Rev, der i Aarhundredernes Løb havde medført Tusinder af
Skibsforlis. Men medens man langs dens sydligste Del, ved Hjerting
og senere ved Esbjerg, dog gjorde Forsøg paa at bygge Havne, syntes
den øvrige Strækning at være dømt til en fortsat ørkenagtig Tilværelse.
Medens inde i Landet Lyngen alt i Aarhundredcr havde fortrængt
fordums dyrkede Marker, var det langs Kysterne Flyvesandet, som
drog hærgende frem, til Tider i vildt hvirvlende, ulykkesvangre Tog-
ter: fra Stranden fløj det tørre løse Havsand ind over Mulden og lagde
sig i kvælende Driver, det voksede til hushøje Miler, bredende sig
videre, — indtil endelig Hede- og Klitbeplantningen begyndte at standse
dem og deres fygende Støv.
Omtrent midtvejs var Kysten brudt ved Agger-Kanalen, der op-
stod ved en Stormflod d. 3. Februar 1825.
Før den Tid bestod hin Del af Limfjorden, som ligger Vest for
Løgstør, væsentlig af større og mindre, indbyrdes forbundne Fersk-
vandssøer, der havde deres fælles Udløb i Kattegat gennem den lange
forholdsvis smalle Havarm fra Løgstør til Hals. Da det store Gen-
nembrud af Agger-Tangen fandt Sted, hidførte det en Forandring
i Fjordens Saltholdighed, Fauna og Flora, saa at den gamle Ferskvands-
Fauna fortrængtes til de afsides liggende Vige, og Saltvands-Dyr ind-
vandrede fra Nordsøen med Østers, Hummer og Rødspætter.
Selve den opsigtsvækkende Begivenhed: at Vesterhavet var brudt
igennem ind til Limfjorden under den forfærdelige Stormnat mellem
3. og 4. Februar, blev først (under Datidens for os næsten utroligt
langsomme Efterretningsvæsen) bekendt i København mange Dage
senere. »Statstidende« af 7. Februar ved endnu intet herom, men
har derimod en Beretning fra Hamborg af 4. Februar om Stormflod
ved Elb-Mundingen. Og den 14. Februar melder samme Blad om
uhyre store Oversvømmelser langs den sydlige Del af Vestkysten og
i Hertugdømmerne. Fra Ringkøbing kommer dog en lille Melding
af 8. Februär, i hvilken det hedder:
»Den sidste Storm med Snefog har gjort betydelig Skade. Havet
har overskyllet Landet og taget mange Bygninger samt en utallig