Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
48 JOHANNES HOECK I <->.<-» <-», o- O>^ C^G^O^CX-C^-C^-C^ CX.CX-Ck.CX-G>» Næsten i hele sin Længde var den jyske Vestkyst utilgængelig for egentlig Skibsfart, thi tæt under Havfladen strakte sig de lange farlige Rev, der i Aarhundredernes Løb havde medført Tusinder af Skibsforlis. Men medens man langs dens sydligste Del, ved Hjerting og senere ved Esbjerg, dog gjorde Forsøg paa at bygge Havne, syntes den øvrige Strækning at være dømt til en fortsat ørkenagtig Tilværelse. Medens inde i Landet Lyngen alt i Aarhundredcr havde fortrængt fordums dyrkede Marker, var det langs Kysterne Flyvesandet, som drog hærgende frem, til Tider i vildt hvirvlende, ulykkesvangre Tog- ter: fra Stranden fløj det tørre løse Havsand ind over Mulden og lagde sig i kvælende Driver, det voksede til hushøje Miler, bredende sig videre, — indtil endelig Hede- og Klitbeplantningen begyndte at standse dem og deres fygende Støv. Omtrent midtvejs var Kysten brudt ved Agger-Kanalen, der op- stod ved en Stormflod d. 3. Februar 1825. Før den Tid bestod hin Del af Limfjorden, som ligger Vest for Løgstør, væsentlig af større og mindre, indbyrdes forbundne Fersk- vandssøer, der havde deres fælles Udløb i Kattegat gennem den lange forholdsvis smalle Havarm fra Løgstør til Hals. Da det store Gen- nembrud af Agger-Tangen fandt Sted, hidførte det en Forandring i Fjordens Saltholdighed, Fauna og Flora, saa at den gamle Ferskvands- Fauna fortrængtes til de afsides liggende Vige, og Saltvands-Dyr ind- vandrede fra Nordsøen med Østers, Hummer og Rødspætter. Selve den opsigtsvækkende Begivenhed: at Vesterhavet var brudt igennem ind til Limfjorden under den forfærdelige Stormnat mellem 3. og 4. Februar, blev først (under Datidens for os næsten utroligt langsomme Efterretningsvæsen) bekendt i København mange Dage senere. »Statstidende« af 7. Februar ved endnu intet herom, men har derimod en Beretning fra Hamborg af 4. Februar om Stormflod ved Elb-Mundingen. Og den 14. Februar melder samme Blad om uhyre store Oversvømmelser langs den sydlige Del af Vestkysten og i Hertugdømmerne. Fra Ringkøbing kommer dog en lille Melding af 8. Februär, i hvilken det hedder: »Den sidste Storm med Snefog har gjort betydelig Skade. Havet har overskyllet Landet og taget mange Bygninger samt en utallig