Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6i6 C. BLOCH: VAGERVÆSENET V
Anbringelse af Topbetegnelsen er Vageren forsynet med en kort skraat
tilskaaret Stage, til hvilken Stagen med Topbetegnelsen fastgøres.
Kostene laves af Ris, Ballonerne af et Træfletværk. Vagerne i Smaa-
farvandene er kun forsynet med en mindre Flyder og er ens i Form
paa bægge Sider af Farvandet. Fortøjningen bestaar af en Jærnkæde
og en Jærnklods eller Sten som Anker. I indre Farvande, hvor Bunden
er stejlt affaldende til Løbet, sættes Stagerne ned i Bunden, de be-
nævnes i saa Fald Prikker, Risprik eller Halmprik.
Foruden de flydende Sømærker haves de faste Sømærker, der ikke
afmærke Farvandet, men tjener som Kendemærke eller til direkte Vej-
ledning for Sejladsen i snævre Farvande. De benævnes Baaker eller
Dagmærker og bestaar af Tremmebygninger eller massive Mur- og
Betonkonstruktioner. Deres Farve og Topbetegnelse vælges kun af
Hensyn til, hvad der bedst kan ses. Baakerne paa Jyllands Vestkyst
er meget store rødmalede Trækonstruktioner af forskellig Form, der er
opført med passende Mellemrum for at gøre den søfarende i Stand til
at tage Landkending af den ellers saa ensartede Kyst; der findes ialt 21 ♦
Tørre Rev og Grunde, der vanskelig kan ses, afmærkes ogsaa under-
tiden med Baaker. En enkelt af disse, Baaken paa Sjællands-Rev, er
tillige indrettet som Tilflugtssted for skibbrudne, hvor de kan finde Ly
og tillige Proviant indtil Hjælp, der kan tilkaldes ved at hejse et Flag,
kan komme til Stede.
I snævre Løb anvendes ofte Baaker til direkte Vejledning for Sej-
ladsen, de er da anbragte saaledes, at Skibet ved at holde to Baaker
over hinanden, sejler i det dybeste af Farvandet. En saadan Afmærk-
ning er særlig nyttig under Isforhold, hvor man ikke kan stole paa de
flydende Mærker. Mariager Fjord, Odense Fjord, Guldborgsund m. fl.
Steder er afmærket paa denne Maade.
Kendskab til Afmærkningen faar Søfarten paa samme Maade som
for Fyrenes Vedkommende, gennem en Fortegnelse over danske Sø-
mærker, den danske Lods og Havnelods samt fra Søkortene, hvor
Afmærkningen er afsat ved Hjælp af Signaturer, der saa vidt muligt
giver et Billede af Sømærket, og dets Farve er angivet med r. (rød)
eller hv. (hvid). Tilføjelser og Forandringer i Afmærkningen bekendt-
gøres i »Efterretninger for søfarende«.