Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
630 HJ ORTH OG NIELSEN V C*>- O~ O'- r^O*<-O^_C>^C>-Cx_C>^ CX.CX.CK C^CXZXO«- o^o^cx_o>^.o>. manden (Lodsformanden) lønnes med 6 Delingsparter af Nettolods- fortj enesten. Desuden havde den nye Lodslov 3 større Resultater at opvise nemlig: 1) Regler for Lodsning under Bugsering, 2) Forbud mod Smuglodsning, og endelig 3) en ny Ordning af Pensionsforholdene. ad 1) Saalænge der har eksisteret Bugserbaade, har der været Fø- rere, der under Skin af Bugsering har ment at kunne fortjene Lods- pengene, selv om Bugseringen foretoges i Lodsfarvand, og de søgte derfor paa mange Maader at omgaa de bestaaende Bestemmelser, hvad der naturligvis gav Anledning til Kiv og Strid blandt de interesserede Parter. Ved gensidig Imødekommen mellem Lodsvæsenets Autoriteter og Repræsentanter for de forskellige Rederi-Foreninger har man for- handlet sig til et Resultat, der skulde være »fair« for bægge Parter, og man maa haabe, at dette nu er lykkedes. ad 2) Hvad Smuglodsning angaar, har Lodserne ofte med Harme set mange Slags Folk — der dog alle førte Navn af »Kendtmand« — for en billig Penge eller ved Dusører til visse Skibsførere gribe ind i Lodsgerningen, uden at kunne faa dette Uvæsen stoppet. De nye Lovparagrafer forbyder nu den Slags »Kendtmandslodsning« i alle danske Farvande, og fastsætter større Bøder, saavel for Skibsførere som for »Kendtmænd«, for Overtrædelse af dette Forbud. ad 3) Og endelig Pensionsloven. Har der været noget, der stadig har trykket vore Lodser under deres daglige Gerning, var det Tanken om de daarlige Pensionsforhold, der ventede dem, naar de skulde »lægge op«. Kun ved de større Lodserier, hvor der var ulige Deling, kunde en Lods erholde y2 Part, plus et Beløb af den fælles Pensions- kasse i Pension, men største Parten af Lodserne havde kun det før om- talte Alderstillæg, plus et Beløb af den fælles Pensionskasse at holde sig til, og dette gav en Pension, som var meget utilfredsstillende; Sund- lodserierne har dog altid haft ret ordenlige Pensionsforhold, især ved Københavns Lodseri, hvorimod Helsingørs og Dragørs Lodserier med de nedadgaaende Konjunkturer i Skibsfarten ogsaa har haft nedad- gaaende Pensionsforhold.