Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
630 HJ ORTH OG NIELSEN V
C*>- O~ O'- r^O*<-O^_C>^C>-Cx_C>^ CX.CX.CK C^CXZXO«- o^o^cx_o>^.o>.
manden (Lodsformanden) lønnes med 6 Delingsparter af Nettolods-
fortj enesten.
Desuden havde den nye Lodslov 3 større Resultater at opvise nemlig:
1) Regler for Lodsning under Bugsering,
2) Forbud mod Smuglodsning, og endelig
3) en ny Ordning af Pensionsforholdene.
ad 1) Saalænge der har eksisteret Bugserbaade, har der været Fø-
rere, der under Skin af Bugsering har ment at kunne fortjene Lods-
pengene, selv om Bugseringen foretoges i Lodsfarvand, og de søgte
derfor paa mange Maader at omgaa de bestaaende Bestemmelser, hvad
der naturligvis gav Anledning til Kiv og Strid blandt de interesserede
Parter.
Ved gensidig Imødekommen mellem Lodsvæsenets Autoriteter
og Repræsentanter for de forskellige Rederi-Foreninger har man for-
handlet sig til et Resultat, der skulde være »fair« for bægge Parter, og
man maa haabe, at dette nu er lykkedes.
ad 2) Hvad Smuglodsning angaar, har Lodserne ofte med Harme
set mange Slags Folk — der dog alle førte Navn af »Kendtmand« —
for en billig Penge eller ved Dusører til visse Skibsførere gribe ind i
Lodsgerningen, uden at kunne faa dette Uvæsen stoppet. De nye
Lovparagrafer forbyder nu den Slags »Kendtmandslodsning« i alle
danske Farvande, og fastsætter større Bøder, saavel for Skibsførere
som for »Kendtmænd«, for Overtrædelse af dette Forbud.
ad 3) Og endelig Pensionsloven. Har der været noget, der stadig
har trykket vore Lodser under deres daglige Gerning, var det Tanken
om de daarlige Pensionsforhold, der ventede dem, naar de skulde
»lægge op«. Kun ved de større Lodserier, hvor der var ulige Deling,
kunde en Lods erholde y2 Part, plus et Beløb af den fælles Pensions-
kasse i Pension, men største Parten af Lodserne havde kun det før om-
talte Alderstillæg, plus et Beløb af den fælles Pensionskasse at holde
sig til, og dette gav en Pension, som var meget utilfredsstillende; Sund-
lodserierne har dog altid haft ret ordenlige Pensionsforhold, især ved
Københavns Lodseri, hvorimod Helsingørs og Dragørs Lodserier
med de nedadgaaende Konjunkturer i Skibsfarten ogsaa har haft nedad-
gaaende Pensionsforhold.