V REDNINGSVÆSENET 645
Gang vist Dødsforagt og Selvopofrelse og udført et trofast, slidsomt
og aarvaagent Arbejde gennem mange Aar.
Det hændte i den første Tid efter Redningsvæsenets Oprettelse
en sjælden Gang, at enkelte Folk eller et helt Baadmandskab viste Man-
gel paa Mod eller Pligtfølelse, men efter 1884 kendes intet Tilfælde
af denne Art; — de, der er fremdragne, har aldrig kunnet staa for en
alvorlig og upartisk Undersøgelse. Redningsvæsenets Mandskab er
udsøgte Folk; det er en Hæderssag at blive antaget i dets Tjeneste,
og uagtet Livsfare og Strabadser, Savn og Kulde og Gennemblødning,
ofte i hele eller halve Dage ad Gangen, er Gerningens uundgaaelige
Ledsagere, er Stillingerne ved Redningsvæsenet stærkt eftertragtede.
De Strækninger paa den jydske Kyst, der kan opvise det største
Antal Strandinger, er Skagen og den nærmeste Egn der omkring samt
Strækningen Harboøre—Agger. I de første 50 Aar efter Rednings-
væsenets Oprettelse indtraf der saaledes paa hver af disse Strækninger
henimod 600 Strandinger. Men medens mange af Strandingerne ved
Skagen ikke har været forbundne med Fare for Menneskeliv (hvilket
bl. a. fremgaar deraf, at ca. Halvparten af de der indstrandede Skibe
er bleven bragt flot igen, mange endda uden at Besætningerne har
haft Forbindelse med Land), har Revlerne ved Harboøre—Agger
som oftest beholdt det, de een Gang har taget; her er kun en
Sjettedel af de indstrandede Skibe kommen af Grunden igen. Paa
de to nævnte Strækninger er ogsaa det største Antal skibbrudne
bjærgede, men Skagen møder dog ikke op med nær saa stort et
Tal som det sidstnævnte Sted. De Redningsstationer, der kan op-
vise de største Tal af reddede, er Flyvholm og Vester Agger, der-
efter GI. Skagen og Tuskjær. Antallet af Redningsforetagender falder
ganske naturligt nogenlunde sammen hermed. Saaledes har der ved
Vester Agger siden 1852 været udført ialt 75 Redningsforetagender,