662 H. SCHLEDERMANN V
Patentstrid mellem de to tyske Selskaber sluttede de sig sammen under
Navnet »Gesellschaft für drahtlose Telegraphie System Telef unken« (1904).
De elektromagnetiske Svingninger, der frembringes ved de oven-
nævnte og lignende Systemer, kaldes stærkt dæmpede; deres
Styrke aftager hurtigt, og man kan derfor ikke opnaa en Telegrafering
over meget store Afstande. Det lykkedes imidlertid den danske In-
geniør Valdemar Poulsen i Aaret 1906 at opfinde en Metode til Frem-
bringelse af kontinuerlige □: ikke dæmpede elektromagnetiske
Svingninger, hvor der i Stedet for et Gnistrum benyttedes en i Brint
eller Gas brændende Lysbue. R. T.-Stationer af denne Type har
imidlertid vist sig at være mindre egnede til de smaa Energimængder
(op til ca. 5 Kilowatt) og Bølgelængder (300—600 m), der er Tale om
ved Skibsstationer og har ikke fundet Anvendelse i Handelsskibe. Ved
Telegrafering mellem store Landstationer (100 Kilowatt og derover),
har Poulsensystemet derimod faaet en stor Udbredelse.
Indirekte har Poulsens Opfindelse desuden været af stor Betyd-
ning, idet den gav Stødet til en væsentlig Forbedring af Gnistsyste-
merne. Den tyske Professor Wien paaviste (1908), at det ved Hjælp
af Gnistrum med særlig lille Gnistafstand var muligt at frembringe
elektromagnetiske Svingninger, der var svagt dæmpede. Denne
Metode er særlig udarbejdet af »Telefunken« og lagt til Grund for de
siden 1909 udførte Telefunkenstationer. Et lignende Princip anvendes
ogsaa ved moderne Marconistationer.
Mange andre Systemer end de her omtalte har været fremme i
Aarenes Løb, men skal ikke omtales, da Marconi, Telefunken og
Poulsensystemet har været de tre førende Systemer, deraf de to
førstnævnte saa godt som eneherskende paa Skibsradiotelegraferin-
gens Omraade.
Den tekniske Indretning og Virkemaade af
R. T.-Stationer i Skibe.
Efterhaanden som R. T.-Teknikken gjorde Fremskridt, naaede
man omkring Aaret 1909 til nogle bestemte Typer, der har vist sig
særligt egnede til Skibsbrug, og som i det forløbne Tiaar har været de
almindeligst benyttede.