740 JENS VIDEBÆK VII
den friske Havluft, udvikles til sunde, kraftige Individer af Samfundet.
Fiskerdrengene, der fra Barnsben tumler sig i Joller og Pramme,
opfødes saa at sige til Fiskere og Sømænd fra Barndommen af. Og
da Børnearbejde heldigvis endnu ikke er forbudt i Hjemmene, lærer
de som Regel, fra de er smaa at bruge deres Hænder og hjælpe til,
hvilket er en god Forskole for et sundt og frit Menneskeliv.
Havfiskeriets rent økonomiske Betydning fremgaar ikke alene af
den kontante Fortjeneste, Fangstens Salg giver, men tillige ved den
sunde Føde, Fangsten afgiver til Hjemmene og Landets øvrige Be-
folkning. •
Der skal derhos gøres opmærksom paa, at Værdien af Landets
Eksport af Fisk maa maales med en ganske anden Maalestok end
Eksporten af Landbrugsprodukter. Ved vor Eksport af Produkter som
f. Eks. Smør og Flæsk regnes det for god Fortjeneste, naar Foderet
til Dyrene — Koerne og Svinene — ikke overstiger 80% af Salgs-
summen. Foderet skal først betales, hvad enten det direkte indføres
eller avles ved kostbar Dyrkning paa dyrekøbt Jord. Fiskene i Havet
sørger derimod selv for deres Føde; sælges der for io Mill. Kr. Fisk,
skal der ikke trækkes 8 Mill. Kr. fra for indkøbt eller fremskaffet Føde.
Nationalindtægten bliver derfor lige saa stor af 20 Mill. Kr. Eksportfisk
som af 100 Mill. Kr. Eksportflæsk. Det skal huskes, naar til sidst skal
omtales:
Danmarks Fiskehandel.
De ældste historiske Beretninger af Betydning om dansk Fiske-
handel er knyttet til Middelalderens store aarlige Sildemarkeder ved
Skanør i Skaane. Disse Beretninger i Forbindelse med Dronning
Margretes Lov om Sildefiskeri i Øresundet og om Reglerne for Skanør-
markedet giver et næsten æventyrligt Billede af dette Marked, hvortil
aarligt stævnede Hundreder af Fartøjer og Tusinder af Mennesker
fra hele Landet og Nabolandene.
For at holde god Orden paa Markedet afmærkedes der bestemte
Arealer for hver Nation, hvor disse kunde opslaa deres Boliger, Boder
og Salterier. Stridigheder inden for hver Nation havde de selv Ret
til at afgøre, men Stridigheder mellem de fremmede Nationer ind-