I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 87
produkter til det britiske Marked. Landbruget raabte paa Indførsel
af billigere Foderstoffer. Til Rapskagerne føjede man efterhaanden
de russiske Solsikkekager, og først i Halvfemserne prøvede man
endelig med Import af Bomuldsfrøkager, et Affaldsprodukt fra Olie-
møllerne i de amerikanske Bomuldsstater. I 1893 tog et københavnsk
Firma et Par direkte Ladninger hertil, og Kagerne slog godt an,
ja viste sig fortrinligt anvendelige baade til Malke- og Fedekvæg.
Da saa tilmed i 1894 Priserne stillede sig særlig fordelagtigt, sendte
et dansk Rederi nogle Dampere til New Orleans for at hjemtage Part-
ladninger til danske Importører, og Afsætningen gik glimrende. Med
den nye Frihavn færdig ved Langelinie laa Tanken om en direkte
Damper-Linie til den meksikanske Havbugt ganske nær. Hertil kom,
at ogsaa den amerikanske Majs var kommen til at spille en stor Rolle
som Foderstof. Endelig vilde en saadan New Orleans Rute kunne
tilføre København en Del af den Omladnings-Trafik fra oversøiske
Pladser, som det jo netop gjaldt om at erobre for Frihavnen. Baade
til Rusland, Sverige og Finland kunde der tages Bomuld med som
hjemgaaende Last, overhovedet Omladningsgods til Fordeling i Øster-
søen. Mere vilde det aabenbart komme til at knibe med at skaffe ud-
gaaende Last. Da det imidlertid sidst i September 1895 blev klart,
at Forsøget med en New Orleans Rute fra Københavns Frihavn i hvert
Tilfælde vilde blive gjort, kastede Tietgen alle Betænkeligheder over
Bord og lejede resolut i Oktober to fremmede Dampere til at begynde
Farten.
Det var fra Amerika, at den store Opfindelse kom, som gav Stødet
til en Omformning af Trafikken over Havene. Og det var Amerika,
der indirekte var Skyld i den Krise, som fra Firserne i forrige Aar-
hundrede saa at sige omskabte vort økonomiske Liv. Det blev lige-
ledes Amerika, der i Tidens Løb krævede sin levende Skat ogsaa af
Danmark til Viderebygning og Udvikling af sin unge stærke Kultur.
Vi nødsages til paa dette Punkt af Fremstillingen at fastholde et lille