Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Græsarter. 161 mere Fugtighed end denne, egner den sig ikke til-Dyrkning i de sædvanlige Græsmarker, hvorimod der kan være Anledning til at medtage den i mindre Mængde til vedvarende Græsning paa nogenlunde fugtige Lerjorder. Langt bedre Afgroder giver den paa gode Enge og Moser, og paa gode Overrislingsenge kan den ved forste Slæt give indtil 10000 Pand Hs pr. Td. Ld. og derefter en fortrinlig Eftergrsde, der fornemmelig bestaar af Blade. Frsafgrsden synes sjældent at være over 3—400 Pd. pr. Td. Ld. saakaldte Fro bestaa af hele Smaaaks. En Udsæd af 20 Pd. Frs pr. Td. Land giver et tæt Plantedække. De Afgrsder end og giver bedre Fig. 73. Eng-Svingel (Festuca pratensis). 11 III. Momsterstanden en udbredt Top. Svingel (Festuca). Eng-Sbingel (F. pratensis) (Fig. 73), den hyppigst dyrkede Art af oven- nævnte Slægt, er en god, ret bladrig og blodstraaet, af Kvæget yndet, 2—3 Fod hoj, ret varig Græsart med lange, 5—lO-blomstrede, staktose Smaaaks. Paa gode godningskraftige Lerjorder kan Eng- Svingel under gunstige Nedbsrsforhold allerede i forste Brugsaar give stsrre Alm. Rajgræs, er desUden mere varig Eftergrcesning end denne, men taaler mindre godt Tsrke. Den er Ubrngelig til tørre Sandjorder, men fortjener at medtages i Blandingen til 2—3-aarige Græsmarker og til vedvarende Græsning paa ikke alt for tørre Ler- jorder samt til gode Enge. — Amerikansk Eng-Svingel, der har lidt msrkere Blade,, lidt mindre og lysere Frs end Tyst Eng-Svingel, synes ikke at staa tilbage for denne med Hensyn til Jdeevne og Varighed, men an- gribes undertiden lidt stærkere af Rnst. Til Frsavl saas 25—30 Pd. Fro pr. Td. Ld. Strand-Svingel (F. littorca), der er mere varig end fore- gaaende, har bredere Blade, 2—5 Fod hoje, mere stive Stængler og kortere, omtrent 5-blomstrede Smaaaks, hvis Blomster under- tiden ere forsynede med en kort, ret Stak. Hvor Plantedækket er lyudt, bliver Strand-Svingel let for grovstamglet; men i et tæt Lmidmandsbogen V.