Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
176 Græsarealer og deres Vehandling. Planterne; hertil kommer, at en saadan Paakorsel i hoj Grad forbedrer den lose humus- rige Jord, der hyppig danner Engens Overflade, gør den varmere ved at formindske For- dampningen, bedre stikket til at modstaa Frostens stadelige Indvirkning paa Vegetationen, fastere ved Benyttelse til Kreatnrgrcesning, etc. Hele dette Omraade er dog for vidtlostigt til at behandles i saa Ord og maa nærmere studeres i Faglitteraturen?') Hvad der imidlertid er ens for alle lavtliggende, humusrige Arealer, hvad enten de ere paaksrte Jord eller ej, er Trangen til den aarlige Pleje og Pasning; paa dette Omraade fle de groveste Forssmmelser. Man vogter Agerjorden i Regelen nogenlunde for uheldige Indflydelser af Ukrudt, Kltlde, Surhed, etc., men langt sjældnere soger man at staffe Engens Vegetation saa gode Vækstbetingelser, som de krceve; Harven og Tromlen Bør vcere lige saa nsdvendige Redflaber for Engene i den Form, som deres Arbejde der betinger, som de for Ageren have været det. Det er snfkeligt i Lsbet af Efteraar og Vinter, naar Tid og Lejlighed tillader det, at harve saadanne Engarealer, hvor Mulddannelsen staar Fare for at antage en sur Karakter, hvad straks kendes paa Græssets Udseende; hertil kan bruges Engharven eller en almindelig svensk Harve, hvori er anbragt Kindtænder. Paa Arealer, hvor sandblandet Ler er benyttet til KultUren, anvender man samtidig med Harvningen et Par Hundrede Pund Fosfat pr. Td. Land; hvor det ikke er Tilfældet, tillige nogle Centner Kaimt, hvis man ikke gennem Ajle og Kompost er i Stand til at tilføre Engen passende Erstatning for tabte Næringsstoffer; efter Harvningen, naar Vækst- perioden nærmer sig, er det rigtigt at Udsaa lidt af de Græs- og Kloverarter, som have vist sig at formindstes, og som man sætter Pris paa at beholde, f. Eks. Timothe, Hundegræs, Hvidklsver, etc., og sluttelig tromles det hele over et Par Gange med en tung Ringtromle. En saadan Behandling, der nærmest maa betragtes som Lejlighedsarbejde Efteraar og Vinter, kræver ca. 2 Dages Arbejde — med 1 Par Heste og 1 Mand — pr. Td. Land, vil, ved at gentages hvert 4de og 5te Aar, i hoj Grad bidrage til at bevare Engens Produktionsevne uden at medføre mere end nogle faa Kroners Bekostning pr. Td. Land aarlig. Af Strand-Enge (ca. 15 Mil) og egentlige Vandings-Enge (ca. 5 Mil) produceres Hs af meget forflellig Godhed, væsentlig beroende paa, hvor vidt Fugtighedsforholdene ere godt afpassede efter Jordbllnden; for de sidstnævntes Vedkommende er der saa mange Momenter af indgribende Betydning, at Regler for deres Behandling næppe lade sig sammenfatte i faa Ord,' men maa ssges oplyst andetsteds.*) **) For vedvarende Græsmarker gælde lignende Grundregler som for Engene; kun bliver Erstatningsspsrgsmaalet her ikke af samme Betydning: *) Se „Mosekultur" i 1ste Bind S. 353. **) Se „Vanding" i 1ste Bind S. 320.