Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
Græsarealer og deres Vehandling.
Planterne; hertil kommer, at en saadan Paakorsel i hoj Grad forbedrer den lose humus-
rige Jord, der hyppig danner Engens Overflade, gør den varmere ved at formindske For-
dampningen, bedre stikket til at modstaa Frostens stadelige Indvirkning paa Vegetationen,
fastere ved Benyttelse til Kreatnrgrcesning, etc. Hele dette Omraade er dog for vidtlostigt
til at behandles i saa Ord og maa nærmere studeres i Faglitteraturen?')
Hvad der imidlertid er ens for alle lavtliggende, humusrige Arealer,
hvad enten de ere paaksrte Jord eller ej, er Trangen til den aarlige Pleje
og Pasning; paa dette Omraade fle de groveste Forssmmelser. Man vogter
Agerjorden i Regelen nogenlunde for uheldige Indflydelser af Ukrudt, Kltlde,
Surhed, etc., men langt sjældnere soger man at staffe Engens Vegetation saa
gode Vækstbetingelser, som de krceve; Harven og Tromlen Bør vcere lige saa
nsdvendige Redflaber for Engene i den Form, som deres Arbejde der
betinger, som de for Ageren have været det.
Det er snfkeligt i Lsbet af Efteraar og Vinter, naar Tid og Lejlighed
tillader det, at harve saadanne Engarealer, hvor Mulddannelsen staar Fare
for at antage en sur Karakter, hvad straks kendes paa Græssets Udseende;
hertil kan bruges Engharven eller en almindelig svensk Harve, hvori er
anbragt Kindtænder. Paa Arealer, hvor sandblandet Ler er benyttet til
KultUren, anvender man samtidig med Harvningen et Par Hundrede Pund
Fosfat pr. Td. Land; hvor det ikke er Tilfældet, tillige nogle Centner Kaimt,
hvis man ikke gennem Ajle og Kompost er i Stand til at tilføre Engen
passende Erstatning for tabte Næringsstoffer; efter Harvningen, naar Vækst-
perioden nærmer sig, er det rigtigt at Udsaa lidt af de Græs- og Kloverarter,
som have vist sig at formindstes, og som man sætter Pris paa at beholde,
f. Eks. Timothe, Hundegræs, Hvidklsver, etc., og sluttelig tromles det hele
over et Par Gange med en tung Ringtromle.
En saadan Behandling, der nærmest maa betragtes som Lejlighedsarbejde Efteraar
og Vinter, kræver ca. 2 Dages Arbejde — med 1 Par Heste og 1 Mand — pr. Td.
Land, vil, ved at gentages hvert 4de og 5te Aar, i hoj Grad bidrage til at bevare Engens
Produktionsevne uden at medføre mere end nogle faa Kroners Bekostning pr. Td. Land
aarlig.
Af Strand-Enge (ca. 15 Mil) og egentlige Vandings-Enge (ca. 5 Mil)
produceres Hs af meget forflellig Godhed, væsentlig beroende paa, hvor vidt
Fugtighedsforholdene ere godt afpassede efter Jordbllnden; for de sidstnævntes
Vedkommende er der saa mange Momenter af indgribende Betydning, at
Regler for deres Behandling næppe lade sig sammenfatte i faa Ord,' men
maa ssges oplyst andetsteds.*) **)
For vedvarende Græsmarker gælde lignende Grundregler som for Engene;
kun bliver Erstatningsspsrgsmaalet her ikke af samme Betydning:
*) Se „Mosekultur" i 1ste Bind S. 353.
**) Se „Vanding" i 1ste Bind S. 320.