Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

KMeilhavett. 189 Græskar. Ranker. Centner. Mandelgrceskar. Boston Marrow uden Anvendes dels stuvet, dels syltet surt eller sodt. Ærter. Tidlige: Emerald Gem, 2 Fod hoj. Daniel O'Rourke, 3 Fod. Laxtons Alpha, 3 Fod. Middeltidlige: Dr. Maclean, 3 Fod. Fairbeards, 4 Fod. Champion of England, 4 Fod. Sildige: Laxtons Omega, 3 Fod. Veitch' Perfection, 3 Fod. Emperor of the Marrows, 6 Fod o. fl. For at forlænge Brugstiden anvendes til hver Udsæd en tidlig, en middel- tidlig og en sildig Sort. Alt efter Hojden maa der være 2—2J/2 —3 Fods Afstand mellem Ærtebedene, eller der lægges alminde- lig Urtebede ind imellem dem. Sorterne: William Hurst, IFod, og American Wonder, % Fod, ere udmærkede, tidlige Sorter, som saas i 4 Rækker paa et 2 Alens Bed uden at behove at rises. Bonner. Stangbonner og Krybbonner og as begge disse: a) Snittebønner, der anvendes stuvede i snittet Tilstand og nedsaltede til Vinterbrug: Svcerd-Stangbonne, Svoerd-Krybb. b) Brydbonner, der i umoden Tilstand knækkes og stuves: Perle-Stangbomre uden Strceng. Rhinsk Sukker-Brcek-Stang- bonue. Perle-Krybb. uden Strceng. Tusind for En Krybbonne. c) Voksbonner med gule Bælge, som i umoden Tilstand koges hele og spises med Smor: Flageolet Voks Stang- bønne. Mont d'or Stangbønne. Flageolet Voks Krybbonne. Voks Daddel-Krybbonne.______________________________........ Gulerodder. Til Sommerbrug: Tidlig Pariser Driv- karotte (F.). Tidlig, fort, rod hollandsk Karotte (F.) Tidlig, røb, hornsk Karotte. Douwicker Karotte o. fl. Udvoksede til Vinterbrug: Halvlang fra Nantes. Lon- don Market. Halvlang sukkerholdig Karotte^). Altrinckhamo.sl. Pastinakker. Lang, hvid. Suttons Student. Knoldselleri. Wbleformet. Prager Kæmpe. Naumburger o. fl. Anvendes i Suppe, til Salat og til Farsering. Blegselleri. Sandringham dwarf. White Plume. Guldgul Pariser o. fl. Fordre kraftig, dyb Muldjord. Der udgraves Grofter i Retning Nord—Syd, l1/2 Fod brede og 1 Fod dybe fra Toppen af de opkastede Kamme at regne. I Bunden nedgraves et godt Lag gammel Godning, og Planterne plantes i 1 Række langs denne med indbyrdes Afstand af 9 Tom. Naar Planterne ere voksede kraftig til og ere naaede op over Grofteranden, samles Bladene, og noget af Jorden hyppes ned om dem, og dette gentages efterhaanden, indtil Jorden i Sept, danner Kamme, hvoraf kun Planternes yderste Blade og Hjerte- bladspidser rage op. De indre blegede Bladstilke spises som Radiser med Salt og ere meget velsmagende og sunde. sidst i Apr. i Potte. 1. tid- ligst muligt i Apr. 2. fp'rft i Maj. 3. sidst i Maj. 1. midt i Maj. 2. W i Juni. tidligst muligt i Apr. førft i Maj. Maj. Marts paa Drivb. Marts paa Driv- 6 a>nt. Septbr. Juni. Juli. Juli. Aug. Aug. Juni, Soiinncr 8 F. tto o. L CM g ö <N Aug. Septbr., 6 6 8 R. 48 2-3 Efteraar^.g^ 4_g Vinter. Vinter. 4 R. 8-12 Septbr., Vinter. m- Oktbr. og henad Vinteren 3 F. 18 9