Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Tillæg. — Hedeplantninger. 241 der i Jylland alt er store og Aar for Aar bliver ftørre Strækninger, sælges til god Pris, medens det ellers maa brændes til Trækul. Ved de næste GennemhUgninger erholdes Pæle og andet smaat Gavntræ, derefter Byg- ningstommer, der ofte, saaledes i Stendalsgaard og Palsgaard Plantager, er af fortrinlig Kvalitet. I enhver storre Plantage er anlagt en Planteskole. Man vælger hertil et nogenlunde lavt beliggende Sted med gode Fugtighedsforhold og sorger ved Diger eller Rissætning for at skaffe det fornodne Lee, gennem Brak for at saa Jorden ren, gennem Mergling for at faa den neutral og gennem Dybgravning for at faa den los. De foruden Fig. 107. Parti af Hogildgaards Plantage, 1 Mil Syd for Herning, tilplantet 1874, gennemhugget 1894. Kalk nødvendige Godningsstosfer stasfes gerne til Veje ved Grongodstning med Lupiner, hvortil gives 500 Pd. Kainit og 250 Pd. Thomasslagge pr. Td. Ld., ligesom det samme Kvantum saas i Lupinerne. Disse plojes nu ned, og i den saaledes velbehandlede Jord kan der enten saas Fro eller Prikles Planter. Naaletræsfro saas gerne tyndt, 1 Pd. paa 30—40 Alen, og det dcekkes ikke stærkere med Jord, end Froet er tykt, hvor- efter det klappes og dcekkes med Rammer for at udelukke Fugle og Solstraaler. Frobeds- planterne staa 2 Aar i Frobedet og have i det andet Aar i Maj godt af lidt Chilisalpeter, 1 Pd. paa-80 ül-Alen. Gode Frobedsplanter ere en Betingelse for, at Plantestoledriften kan betale sig. Herefter udprikles Planterne med 2 og 6 Tmr.s Afstand og staa 2 Aar i Udpriklingsbedet, hvorefter de udplantes i Plantagen. De smaa Plantager ere oftest af fra 20 til 100 Tdr. Ld.s Stsrrelse. De ejes i Almindelighed af Hedelodsejerne selv, og der er Sogne, hvor hver Landmandsbogen V. ]5