Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

298 Jordens Benyttelse. Karakter. Et udviklet Husdyrhold bor finde Hovedkilden til sin Ernæring i Agerens Produktion, og dets Betydning for hele Driften maa ikke blot ssges deri, at det muligen giver en stor direkte Betaling for de hostede Afgrsder, det har tillige indirekte sin store Betydning for Vedligeholdelse af Jordens Gsdningskraft og Renholdelse. Foderafgrsder ere jo nemlig i Regelen dels saadanne, der tillade, ja kræve en flittig Bekæmpelse af Ukrudtet under Plan- ternes Vækst, dels ere de saadanne, der enten ved Afgræsning eller Afslaaning hindrer Modning og Frospredning hos de fleste Ukrudtsplanter, ligesom de ved tæt Saaning og kraftig Vækst ogsaa paa anden Maade kunne trykke Ukrudtet og yde deres væsentlige Bidrag til at overflodiggore den rene Brak. Spsrgsmaalet om Renbrakkens Afskaffelse horer til dem, der have spillet den storste Rolle i den sidste Menneflealder og endnu længe ville ved- blive at gøre det. I al Korthed kan Spsrgsmaalet ganste vist besvares saaledes, at kan man uden Brak bevare Jorden ren, ftør og tilstrækkelig produktiv, saa bor Brakken som Regel Undværes. Men dette Tilfælde er sjældnere, end sædvanlig antaget, og mange ere de, der efter Forsog med at Undvære den rene Brak, atter ere vendte tilbage til dens Benyttelse. Opfat- telse af Brakken som en nsdvendig „Hvile" for Jorden tilhorer Tider og Forhold, hvor Kornproduktionen er Hovedsagen, og det storter paa Gsdning til dens Vedligeholdelse, saaledes som i Vangbrugets seneste og Kobbelbrugets forste Tid; Under. KobbelbrUget blev et helt Aars Brakning derimod tillige særlig nsdvendig som Afbrydelse af det mere eller mindre lange Grcesleje. Grsnsvceren stulde bringes til at raadne, og Ukrudtet, særlig Græsroden, kvæles, og da de store Grundforbedringers Tid kom med Mergling, Dræ- ning m. m., afgav Brakaaret dertil en meget bekvem og aldeles uundværlig Lejlighed. Da disse GrUndforbedringer imidlertid i det væsentlige vare gen- nemforte, og der samtidig i Kobbelbruget optoges nogen Dyrkning af Rod- frugt og Grsnfoderafgroder, samt til Dels flete en Indskrænkning i Grces- lejets Længde, syntes Tiden ogsaa at vcere inde til en Jndstrcenkning eller fuldstændig Opgivelse af Brakningen. Dennes Kostbarhed maatte foles saa meget stærkere, som der efterhaanden var siet en Formindstelse af Skifternes Antal, saa at Brakarealet ofte udgjorde omkring 1/8, hvor det forhen kun havde optaget knap 1/10 af den dyrkede Jord. Men Jordens Kultur og Driftens Udvikling har i det hele sjældent været stor nok til, at dette dyre, men sædvanlig ikke for dyre Kultnrmiddel kunde forlades; Betingelserne for, at dette stal kunne ske, komme imidlertid stedse hyppigere til Stede, og sam- tidig med at Brakspsrgsmaalet maaste sjældnere debatteres, gaar det nde i det praktiske Landbrug nok saa ofte sin Losning, det vil sige, Renbrakken sin mere eller mindre delvise og paa Steder sin fuldstændige Aslssning i Mode. De Kulturmidler, der flulle kunne gsre Renbrak overflsdig, maa scerlig soges paa Gsdningsmidlernes, Jorddyrkningsredstabernes og de valgte Kul-