Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
Jordens Benyttelse.
Karakter. Et udviklet Husdyrhold bor finde Hovedkilden til sin Ernæring i
Agerens Produktion, og dets Betydning for hele Driften maa ikke blot ssges
deri, at det muligen giver en stor direkte Betaling for de hostede Afgrsder,
det har tillige indirekte sin store Betydning for Vedligeholdelse af Jordens
Gsdningskraft og Renholdelse. Foderafgrsder ere jo nemlig i Regelen dels
saadanne, der tillade, ja kræve en flittig Bekæmpelse af Ukrudtet under Plan-
ternes Vækst, dels ere de saadanne, der enten ved Afgræsning eller Afslaaning
hindrer Modning og Frospredning hos de fleste Ukrudtsplanter, ligesom de
ved tæt Saaning og kraftig Vækst ogsaa paa anden Maade kunne trykke
Ukrudtet og yde deres væsentlige Bidrag til at overflodiggore den rene Brak.
Spsrgsmaalet om Renbrakkens Afskaffelse horer til dem, der have
spillet den storste Rolle i den sidste Menneflealder og endnu længe ville ved-
blive at gøre det. I al Korthed kan Spsrgsmaalet ganste vist besvares
saaledes, at kan man uden Brak bevare Jorden ren, ftør og tilstrækkelig
produktiv, saa bor Brakken som Regel Undværes. Men dette Tilfælde er
sjældnere, end sædvanlig antaget, og mange ere de, der efter Forsog med at
Undvære den rene Brak, atter ere vendte tilbage til dens Benyttelse. Opfat-
telse af Brakken som en nsdvendig „Hvile" for Jorden tilhorer Tider og
Forhold, hvor Kornproduktionen er Hovedsagen, og det storter paa Gsdning
til dens Vedligeholdelse, saaledes som i Vangbrugets seneste og Kobbelbrugets
forste Tid; Under. KobbelbrUget blev et helt Aars Brakning derimod tillige
særlig nsdvendig som Afbrydelse af det mere eller mindre lange Grcesleje.
Grsnsvceren stulde bringes til at raadne, og Ukrudtet, særlig Græsroden,
kvæles, og da de store Grundforbedringers Tid kom med Mergling, Dræ-
ning m. m., afgav Brakaaret dertil en meget bekvem og aldeles uundværlig
Lejlighed. Da disse GrUndforbedringer imidlertid i det væsentlige vare gen-
nemforte, og der samtidig i Kobbelbruget optoges nogen Dyrkning af Rod-
frugt og Grsnfoderafgroder, samt til Dels flete en Indskrænkning i Grces-
lejets Længde, syntes Tiden ogsaa at vcere inde til en Jndstrcenkning eller
fuldstændig Opgivelse af Brakningen. Dennes Kostbarhed maatte foles saa
meget stærkere, som der efterhaanden var siet en Formindstelse af Skifternes
Antal, saa at Brakarealet ofte udgjorde omkring 1/8, hvor det forhen kun
havde optaget knap 1/10 af den dyrkede Jord. Men Jordens Kultur og
Driftens Udvikling har i det hele sjældent været stor nok til, at dette dyre,
men sædvanlig ikke for dyre Kultnrmiddel kunde forlades; Betingelserne for,
at dette stal kunne ske, komme imidlertid stedse hyppigere til Stede, og sam-
tidig med at Brakspsrgsmaalet maaste sjældnere debatteres, gaar det nde i
det praktiske Landbrug nok saa ofte sin Losning, det vil sige, Renbrakken sin
mere eller mindre delvise og paa Steder sin fuldstændige Aslssning i Mode.
De Kulturmidler, der flulle kunne gsre Renbrak overflsdig, maa scerlig
soges paa Gsdningsmidlernes, Jorddyrkningsredstabernes og de valgte Kul-