Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Planlægning for Jordens Benyttelse. 309 ______________________________________________ Sædskifte B. Udbytte i Centner: En Mark — 1 Td. Ld. 1. Kornavl og Brak 472 Mark............... 2. Grces- og Grønfoder 2x/2 Mark.......... 3. Roer 1 Mark....... Rotationen, 8 Marker . . . Gennemsnit for 1 Mark. . Værdi . . . 107.0 190.5 n n 625. 500.o 107.0 190.5 625. 5OO.o _13-4 1 23, 78, 62, Kr. 141. En Mark — 1 Hektare. Korn. Halm. Græs og Grønfoder. Roer. 192.6 342.g tf a ff U25.o ff a II a 9OO.o 192.6 342.g 1125.0 9OO.o , 24. 42-g 140-b 112-5 Kr. 255. Merudbyttet af Sædskifte B fremkommer i dette Tilfælde ved en udvidet Roedyrk- ning. Ved en saadan Forandring vil man som Regel ogsaa kunne paaregne en Forøgelse i Udbyttet af Korn- og Foderavlen, som der dog ikke er taget Hensyn til her, blandt andet, fordi Overflaget jo altid maa betragtes som gaaende forud for Driftsforandringen, og det forventede Merudbytte bliver saaledes en Frugt, der forst kan plukkes, efter at man er kommen forbi Overgangstiden og de med den forbundne Vanskeligheder. Blandt disse bor man navnlig flelne imellem den Forskel, det gør, om Afgrøden er salgbar — f. Eks. Sukkerroer — eller ikke. Det fulde Udbytte af en Afgrode af Foderroer, er nemlig i I)øj Grad afhængig af, hvorledes den anvendes, og hvilken Plads den faar i Foderblan- dingen ved Siden "af det øvrige Foder. En salgbar Afgrode er ulige lettere at haandtere. Den gamle Rovdrift med Kornsalg og langt Græsleje som „Hvile" for Jorden havde sin Styrke i det direkte Kornsalg til gode Priser og sin Svaghed i aftagende Afgrøder og tiltagende Ukrudt og Kraftloshed i Jorden. Tænke vi os 8-Marksdriften til Eks. saa- ledes: 1. Brak, 2. Rug, 3. Byg, 4. Havre, 5., 6., 7. Grces og 8 Vaarsæd, vil der næppe kunne paaregnes mere i Udbytte af en Rotation med 1 Td. Ld. i hver Mark end 90 Ctr. Korn, 150 Ctnr. Halm, 550 Ctnr. Græs. Værdien deraf Kr. 785 i alt og pr. Td. Ld. kun Kr. 98. Tænke vi os i Modsætning dertil det samme Areal under intensiv Drift med Vekselbrug og rigelig Anvendelse as Godnmg, t. Eks. 4 Marker med Korn, 2 med Roer og 2 med Grces eller Grønfoder, vil Udbyttet let kunne bringes op til 120 Ctnr. Korn, 200 Ctnr. Halm, 1000 Ctnr. Roer og 600 Ctnr. Grces og Grønfoder. Værdien deraf vil ti ære i alt Kr. 1380 og pr. Td. Ld. Kr. 172. Den intensive Drift stiller imidlertid store Krav til Brugeren, baade med Hensyn til Vedligeholdelsen af Jordens Kraft, Renhed og Bæreevne og ligeledes med Hensyn til Afgrødernes rette Anvendelse og Nyttiggørelse. En storre Udgift end ved den alminde- lige Drift maa paaregnes til Hestekraft, Inventar og navnlig til Folkehold. (Se Kapitlet om Ledelse og Folkehold). Jordklasse III med Sædskifte: A. B- 1. y, Brak, y2 Gronsoder. 2. Vintersæd. 3. Vaarsced. ________________ 1. Grønfoder. 2. Vintersæd. 3. Vaarsced.