Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Planlægning for Jordens Benyttelse.
309
______________________________________________
Sædskifte B.
Udbytte i Centner:
En Mark — 1 Td. Ld.
1. Kornavl og Brak 472
Mark...............
2. Grces- og Grønfoder
2x/2 Mark..........
3. Roer 1 Mark.......
Rotationen, 8 Marker . . .
Gennemsnit for 1 Mark. .
Værdi . . .
107.0 190.5 n n
625. 500.o
107.0 190.5 625. 5OO.o
_13-4 1 23, 78, 62,
Kr. 141.
En Mark — 1 Hektare.
Korn. Halm. Græs og Grønfoder. Roer.
192.6 342.g tf a
ff U25.o ff
a II a 9OO.o
192.6 342.g 1125.0 9OO.o
, 24. 42-g 140-b 112-5
Kr. 255.
Merudbyttet af Sædskifte B fremkommer i dette Tilfælde ved en udvidet Roedyrk-
ning. Ved en saadan Forandring vil man som Regel ogsaa kunne paaregne en Forøgelse
i Udbyttet af Korn- og Foderavlen, som der dog ikke er taget Hensyn til her, blandt
andet, fordi Overflaget jo altid maa betragtes som gaaende forud for Driftsforandringen,
og det forventede Merudbytte bliver saaledes en Frugt, der forst kan plukkes, efter at
man er kommen forbi Overgangstiden og de med den forbundne Vanskeligheder. Blandt
disse bor man navnlig flelne imellem den Forskel, det gør, om Afgrøden er salgbar —
f. Eks. Sukkerroer — eller ikke. Det fulde Udbytte af en Afgrode af Foderroer, er nemlig
i I)øj Grad afhængig af, hvorledes den anvendes, og hvilken Plads den faar i Foderblan-
dingen ved Siden "af det øvrige Foder. En salgbar Afgrode er ulige lettere at haandtere.
Den gamle Rovdrift med Kornsalg og langt Græsleje som „Hvile" for Jorden havde
sin Styrke i det direkte Kornsalg til gode Priser og sin Svaghed i aftagende Afgrøder
og tiltagende Ukrudt og Kraftloshed i Jorden. Tænke vi os 8-Marksdriften til Eks. saa-
ledes: 1. Brak, 2. Rug, 3. Byg, 4. Havre, 5., 6., 7. Grces og 8 Vaarsæd, vil der næppe
kunne paaregnes mere i Udbytte af en Rotation med 1 Td. Ld. i hver Mark end 90 Ctr.
Korn, 150 Ctnr. Halm, 550 Ctnr. Græs. Værdien deraf Kr. 785 i alt og pr. Td. Ld.
kun Kr. 98.
Tænke vi os i Modsætning dertil det samme Areal under intensiv Drift med
Vekselbrug og rigelig Anvendelse as Godnmg, t. Eks. 4 Marker med Korn, 2 med Roer
og 2 med Grces eller Grønfoder, vil Udbyttet let kunne bringes op til 120 Ctnr. Korn,
200 Ctnr. Halm, 1000 Ctnr. Roer og 600 Ctnr. Grces og Grønfoder. Værdien deraf
vil ti ære i alt Kr. 1380 og pr. Td. Ld. Kr. 172.
Den intensive Drift stiller imidlertid store Krav til Brugeren, baade med Hensyn til
Vedligeholdelsen af Jordens Kraft, Renhed og Bæreevne og ligeledes med Hensyn til
Afgrødernes rette Anvendelse og Nyttiggørelse. En storre Udgift end ved den alminde-
lige Drift maa paaregnes til Hestekraft, Inventar og navnlig til Folkehold. (Se Kapitlet
om Ledelse og Folkehold).
Jordklasse III med Sædskifte:
A. B-
1. y, Brak, y2 Gronsoder.
2. Vintersæd.
3. Vaarsced.
________________
1. Grønfoder.
2. Vintersæd.
3. Vaarsced.