Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De enkelte Bygninger. 361 Om Rumfanget, der udkræves pr. Læs i Laden, foreligger forholdsvis faa Oplys- ninger. Man vil dog ikke fejle meget ved at paaregne omtrent 400 Kubikfod pr. Læs Vintersæd og omtr. 300 pr. Læs Vaarsced. Stænger og Lofter. Hvor Ho og Straa stal indsættes, er det nødvendigt at have Sidelemme hertil, højst 12 Alen fra Gavl eller fra Gennemkorselsport. Hvor der er hojt Dukværk, 2—3 Alen, kunne Lemmene sidde heri, hvad enten Væggene ere forhøjede ved Mur eller ved Trcebeklcedning. Til Spaantage maa man have Tagkviste med lodrette Sidevægge; til Straa kunne de være rundtækkede. I Loftsrum til Ho og Straa bor der findes mindst muligt vandret og straatliggende Jndtommer, helst sættes lodrette Stolper under Tagaase til (støtte for Spærene, og Hanebjælkerne udelades; de erstattes med vand- rette Tcenger i Hovedbindene, og disse gives l1/^ til 9 Alens Afstand (se Fig. 138). Gavllemme til at „stikke hib" ad kunne undertiden erstattes ved 2 Vinduesrammer med Slaglister (uden Post). Paa længere Bygninger kunne enkelte faste Rygvinduer med svært Glas gøre god Nytte. I Straatag kunne ogsaa overtækkede halvrunde Vinduer bruges. Til Lofter for Korn og Kraftfoder kan man, hvor Taget er tilstrækkelig hojt, benytte Hanebjælkerne til et ovre Loftsrum; men der bor da ti ære et Dragerværk under Midten, hvor Hovedlasten kommer. Opsættes 2, bor de ikke have over 5—6 Alens Afstand ind- byrdes. Er deres Hovedojemed at stotte Tagfladerne, da bor de staa Spærene nærmest mulig. Saadanne Kornlofter bor have en lodret Brcedebeklcrdning mindst 12" hoj under Tagskraaningen med et afsluttende Bræt mellem Spæ- rene. Dog bor der vcere Adgang for Katte til disse Siderum. Staldbygninger m. m. Disse maa, som i B. II S. 141 og folgende nævnt, have lime, luftige og lyse Rum med bekvemt indrettet Leje og Krybbe til Dyrene, den sidste, hvad enten disse indbindes eller gaa lose i Rummet. Væggene bør vcere af Murværk, helst have hule Idermure, brede, hsjtsiddende Vinduer af Jcern med sverste Del til Opluk, som Vippevindue, godt Luftflifte herfra og fra Udluftningsaabninger i Muren (se Fig 124 og 129) og ved Luftskorstene, hvor Stalden kun optager den ene Side af Bygningen (se Bygningsplan VI). Lofterne maa vcere tætte; de kunne udfores af plojede Breeder, som males eller paa anden Maade beskyttes mod Fugtighed; de kunne ogsaa vcere murede, pudsede eller rappede og hvittede*). Brandfrit Loft kan lægges saavel paa Jcern som paa Trcebjcelkelag af det saakaldte Monier, der bestaar af Jcernindlæg i Cementmasse; det stal være aldeles holdbart mod Paavirkning af Ild og kan gives fornoden Bæreevne. Dets Kostbarhed hindrer dets mere almindelige Anvendelse i Landbrugsbygninger. *) Et billigt og godt Loft kan lægges af savklovede Granrafter, som afdcekkes med et Lerlag.