Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De enkelte Bygninger. 363 Plads til Følhoppe kan enten indrettes i et særskilt Rum, helst dog med Krybbe til Foderloen; hvor Pladsen tilbyder det, kan man nedtage et Spiltov, som maatte være indrettet dertil uden fremstaaende Stolpesten, og derefter danne et Aflukke tværs over Stal- den til Følhoppe. Sygestald til enkelt Hest kan indrettes som Rum til Følhoppe, men bor af Hensyn til mulig Smitsot være helt flilt fra Stalden og ligge saaledes, at den er let at desinficere. Muret Loft eller Gipsloft egnede sig særlig godt herfor. Trappen til Foderloftet bor vcere nogenlunde bekvem, helst be- klædt paa Undersiden og med Lem eller Dor for. Kostalde. I B. II S. 142 og 185—88 findes udforligt fremsat de Krav, som Kreaturernes Pleje stiller til Kostalden. Dennes Ind- retning maa dog blive noget afhængig af, hvorvidt Stalden skal rumme faa eller mange Kreaturer. Store Stalde indrettes bedst som Tvcer- stalde, (Bygningsplan V og VI) det vil sige, at Dyrene staa i Rækker paa tværs i Bygningen, saaledes at der er Dor for Enden af Greb- ningen ud i det fri mod den Side, der vender til Møddingen, medens Fodergangene i den modsatte Side ere forbundne ved en lang Gang. Ad denne bliver der tillige let Adgang ved Malkningen. Den i B. II Fig- 141. S. 142, 3 omtalte Dnflelighed, at Doren fra Grebningen fører ud i en Forstue eller Tværgang, kan her kun opnaas ved Opførelse af en særlig Forstue for hver Dor. Hvor Bygningens Bredde er afpasset for en mindre Stald med 2 til 3 Rækker Koer paa langs, lader en Tværgang som Udgang fra Grebningen sig lettere tilvejebringe. I store Længdestalde, hvor fornødne Tværgange krydse Foder- gangene paa langs, volder dette store Ulemper baade ved Fodringen og ved Indbindingen. Indretningen er ogsaa noget afhængig af, hvorvidt man vil have Bjcelkelag med Under- standere af Tree eller helst benytte Jwrn. I sidste Tilfælde vil man nemlig indstrcenke Søjlernes Antal til det nødvendige og derefter faststobe bojede Dobbeltstcenger ved Krybberne til Indbinding af Krea- turerne (Fig. 141). Vælger man Troe delvis eller helt, opsætter man det fornødne Antal Stolper langs Krybberne med mellemliggende Losholter af 5 x 5" Fyrretommer og Dukker af 4 x 5" under samme til Fordeling as Pladsen for Dyrene. De indbindes ved de paa Dukkerne fastgjorte Lobestcenger for Bindselsringene (Fig. 142). Undertommer af Eg kan vcere en Tomme smallere efter den ene Led. Tommeret behandles som Spiltovtommeret i Hestestalden, dog at Dukkerne her ogsaa sættes med Pig i Fodsten, og Underkanten paa Losholtet, som vender ned mod Lejet, afskraas noget mere end den almindelige Affasmng for ej at trykke Kreaturerne for skarpt paa i i Halsen, naar de trænge frem ved Krybben. H Fritstaaende Bojlestænger til Binds ler (se Fig. 141) stobes fast i Gulvet i Betonblokke. Stængerne maa vcere af l1//1 Rund- jcern; Malingen slides nemlig noget af Klovene og Stængerne ruste ___________________ snart saa meget, at de lade sig bøje, hvis de ere for tynde. Hvor Fig. 142. man'ikke i Stalden er sikker for Brandfare ved Monier- eller muret Loft paa Jcern og ikke har Indretning til at lose alle Kreaturer paa en Gang, bor man kun have Tværkæde med Ledne paa Midten til en Hampestrikke; denne kan nemlig let overflceres under Jldlos. Krybben stobes billigst af Beton eller mures og cementpudses. Den kan ogsaa opsættes af dertil formede og haardbrcendte Krybbesten. Krybben bor have en Bredde af 16" og en Dybde af 7—8". Gulvet i Fodergangen lægges i Hojde med Krybbens