Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De enkelte Bygninger. 365 Af Indretninger til hurtig Udlosning af Kreaturerne under Ildløs er der forsogt flere. Folgende har været udstillet i Kobenhavn i 1888*). Tanken heri kan udfores saaledes: Langs Krybberne, */2 Tom. lavere end dennes Overkant, lægges en rund Jcernstang eller Aksel (se Fig. 144 a); den fastholdes til Stolper og Dukker af Leje- jcern med Dje og underliggende Skinner b. I Akselen indbores et Leje c for hver Lobestang d til Kreaturbindselets Ringe, saaledes at den nederste afrundede Ende af Stangen gaar let ned og slutter fast i Akselen, medens den overste Ende af Stangen fæstes paa lignende Maade i et Jcern, som indstcemmes og paaflrues Stolpe eller Dukke med 2 Bolte. Naar der paa den lange Aksel a er fæstet en Vcegtstang f, saaledes at den altid er tilgængelig, og denne Vcegtstang bevæges op og frem imod Kreaturerne, ville straks alle Lobestcengerne falde ud, og Kreaturerne ville Deere fri i Stalden. Svinestalde. Som foranført lægges Svinestalden helst uden Forbindelse med de ovrige Bygninger, men nær Moddingstedet. Da Opdrættet skal have Adgang til frisk Luft og Bevægelse, ville rummelige Svinegaarde være nødvendige. Da saavel Stalden som Gaardene maa have Sol, og det kan Deere af Betydning at have Svinegaarde paa begge Sider af Bygningen, lægges denne bedst i Syd og Nord med Gavlene og med Enden mod Møddingen. Lcengdestald med Fodergang i Midten vil vistnok give den billigste Bygning. I B. II. S. 337—39 gives Anvisning til de Hensyn, som Stald- plejen kræver af Bygningens Indretning. Bygningsmaaden bor i det ydre være, som angivet S. 361 i nærværende Kapitel, ogsaa hvad Vinduer og Lufttrcekhuller angaar, dog at Taget forsynes med Tagrender, saa Regn- vandet fra Tagene ikke kan falde i Gaardene og yderligere udskylle Gødningen. Vil man spare paa Murværket i en kortere Svine- stald, hvor man kan faa tilstrækkeligt Lys fra store Vinduer i begge Gavle, kan man gøre Idermurene lave, sætte Spærene paa et Fodstykke paa Muren og lade Hanebjæl- Fig. 145. kerne udgore Bjælkelag, som bæres af Undertommeret. Ved kolde Tage forflalles Spæ- rene (se Fig. 145). Tagvinduer kunne dog opsættes ved Loftet i længere Stalde. Udgangsdorene til Gaardene bor ikke ti ære hojere end nødvendigt, helst sidde under Vinduerne, hvad der giver det ovrige Murværk storre Styrke. Disse Dore kunne for Lun- heds Skyld gores dobbelte, saaledes at de ydre Dore sidde uden paa Karmen og lukkes tilbage paa Muren, fastholdte der med Hage for Lukkefaldet. Muren kan forsynes med et Murbaand, som Baabe dækker Enden af Doren og hindrer denne i at loftes af under Opluk. I selve Karmen ved indvendig Kant kan hænges en Lem i overste Ende, som falder i, naar Svinene ere gaaede igennem. Udgangsdorene kunne sættes enten midt for Stierne med en i hver eller midt for Skillevæg mellem to, som da faa fælles Udgang (Fig. 146). Dor i Skillevæggen kan da afspærre for, hvilken af Stierne det onstes. Den maa gaa ind i Iderdorens Aabning for ej at loftes af. Der kan ogsaa for Lunheds Skyld være 2, en for hver Sti. Skillevægge kunne enten opsættes af Breeder paa Tommer, kunne mures af 1 Stens Mur, som rappes med Cement, eller de kunne stobes af Beton og kunne da tillige bære Stolper eller Jcernsojler. Aabne Jærngittere ere luftige, men Svinene blive let urolige, naar de kunne se hverandre. :) Kataloget mangler tilstrækkelig Oplysning til deraf at udfinde, hvem Udstilleren var.