Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De enkelte Bygninger.
369
Vognen kommer i Hus, medens Stangen, naar den ej kan aftages, overdækkes med 2 i
Vinkel sammensommede Brcrder. Rejse- og Stadsvogne samt Slæder og Kaner, som ikke
bruges stadigt, hensætter man helst i lukkede, med Porte forsynede Rum. Indsættelse af
Vognene gaar lettest, naar der til hver Vogn er Spor eller en Sænkning i Gulvet, lidt
bredere end Vognens Sporvidde.
Avlsredskaberne bor der ligeledes skaffes overdækket Plads til. Plove, Harver og
Tromler kunne sættes i aabent Skur, de mere sammensatte Redstaber og Maskiner bor
have aflukket Rum, helst med sornodent Lys, saa Eftersyn med Smoring og Rensning
kan foretages. For at vinde Plads kunne de mindre Redskaber ophænges paa Væg og
under Loft. Til Lokomobil og Damptcerskevcerk bygges ofte særskilte Huse eller Skure.
Til det forste er det godt, om Skuret er flytbart og kan folge Maskinen. Det sidste hen-
stagr paa storre Gaarde oste i Laden.
Karlekamre bor indrettes som alm. tarvelige Beboelsesrum og bor have Forstue,
saa Doren til et saadant Kammer hverken forer ud i det fri eller lige ind i Stald. For-
uden til fornødne Senge, helst Enkeltsenge, maa der bære Plads til et Bord samt til en
Stol og til Skab eller Kiste for hver enkelt Mand. Vinduerne bor ikke vende mod
Nord, og de maa være lette at aabne og lukke. Forkarl og Fodermester, der have Regn-
skaber at affatte, bor have Ovn i Værelset.
Værksted eller Huggehus med Plads til Huggeblok, Høvlebænk eller Hovlestillads,
Skærelad til Baandkniv, Skruestik og Skabe eller Tojrammer til sornodent Vcerktoj Bør
ikke savnes t G aard eller Hus og have rigeligt Lys. Gulvet kan være Ler eller Beton.
Brændselsrum maa indrettes efter Brændselets Art og Mængde, men bor bære let
tilgængeligt ogsaa for Aflæsning.
Rum til Fjerkræ er beflrevet i Bd. II S. 343 og 346.
Bygninger til Husholdning, Beboelse og Mlrlkeri. I det stsrre Land-
brug vil hel eller delvis Adstillelse mellem Beboelses-, HUsholdnings- og
Mælkeribygning oftere kræves, eller Forening af blot 2 af disse i samme
Bygning.
I det mindre Landbrug ville de for Husholdning og Mcelkeri nødvendige Rum helt
eller delvis falde sammen med Beboelsen. Kokkenet vil nemlig altid være fcelles her, og
som oftest ogsaa Spisestue, for Husbondsfolket og Tyendet. Mælkeriet vil med Andels -
mælkenernes alm. Udbredelse indskrænke sig til et særskilt Kolerirm for den Mælk, der
skal opbevares til næste Dag. Opvadskerummet for Mcelkekarrene vil falde sammen med
Bryggers. Opbevaring af Mælk til Husholdningen vil ske dels i Kølerummet og dels i
Spisekammer eller Forraadskcelder. Bryggers og Vadskehus ville ogsaa blive fælles, og
kun hvor der bages, indrettes en Bagestue til Lægning af Dejen, foruden Plads til Ovn
med Indfyring enten fra Bryggers eller fra selve Bagestuen. Denne sidste maa om
Vinteren'kunne opvarmes saa meget, at Dejen kan rafles eller hceve sig. Et Rum til
Hensætning af Kar og andre Redstaber til Brygning og Vadst maatte helst ligge i umiddel-
bar Forbindelse med Bryggerset og ej have Sol. Kælder til Opbevaring af Dl kan
ti ære enten i nær Forbindelse med Bryggerset eller ligge ved Forraadskcelderen.
Husholdningsbygning. Til Husholdningen kan der blive Brug for folgende Rum:
Spisestue, Kokken, Spisekammer og Forraadskamre til Kod og Fisk (salt og fersk), Mælk,
Ol, Frugt, syltede eller henkogte Sager; endvidere Bryggers og Vadskerum, Rum til Kar
og Bryggeriredskaber m. m., Bagestue, Rulle- og Strygestue, Værelser til Husholderske
og Piger, og, hvor Husfliden drives, en Spinde- og Vævestue. Hvor der er særskilt Hus-
holdningsbygning, maa Brændselsrum for en Del henlægges hertil, og mulig kan da
Rum til Fjerkræ med tilhorende Gaard ogsaa her finde en Plads.
Landmandsbogen VI. 24