Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
384
Landbrugets Kraftmaskiner og øvrige Inventar.
Anlæg med Lavtryks-Kedel og Mastine. Konstruktivt fuldt udviklede Anlæg med Hoj- og
Lavtryksmastiner og Kondensation finde kun sjældent Anvendelse.
Til saadanne smaa Dampanlæg, som skulle afgive indtil ca. 8 Hestes Krast, og af
hvilke der ikke kræves nogen nævneværdig DampudvMng ud over, hvad Maskinen selv
forbruger — med andre Ord saadanne Anlæg, som ikke skulle'gore Tjeneste i den moderne
Mejeridrift, men alene afgive Kraft til Drist af Fodertilberedningsmafline, Pumpe m. m.
— kan man ofte med Fordel anvende en kombineret Hojtrykskedel og Maskine, som de
bygges s. Eks. af Schertiger, Drost o. fl., eller en Lavtryksmotor som Casses. Disse
Motorer have Mastinen anbragt ovenpaa og til Dels i Kedelen. Denne er forsynet med
vandfyldte Ror for at faa en stor Jldpaavirkningsflade paa et lille Rumfang, og da saa-
danne Ror altid ere vanskelige at rense for Sten, maa man enten fortætte al Spilde-
dampen og fore den tilbage til Kedelen, eller anvende meget blodt Vand til dens
Forsyning; det sidste gælder særligt Casses Motor, hvor Spildedampen blandes med
Fortætningsvandet, af hvilket der fordres en ikke saa ringe Mængde. (Betingelsen for, at
et saadant Anlæg bliver økonomisk i Drift, er en let Adgang til meget billigt Brændsel;
hvor denne Betingelse ikke er opfyldt, ville i de fleste Tilfælde Petrolmotorer vcere at foretrække).
Ved storre Dampkraftanlceg, og ved Anlæg til Mejeridriften, hvor der skal bruges
ftørre Mængder Damp til Opvarmning og Pasteurisering af Mælk og Flode foruden den
Spildedamp, som Mastinen afgiver, vil en Hojtryks-Kedel og særskilt Maskine være det
hensigtsmæssigste. Anlæggets Enkeltheder maa selvsolgelig rette sig noget efter dets Anven-
delse, men der vil dog altid være visse scelles Krav at stille til disse Anlæg, for hvilke her
kort skal gores Rebe. Anlæggets tre Hoveddele ere Maskine, Kedel og Skorsten.
Dampmaskiner af den til disse Anlæg nødvendige Størrelse bygges saavel
staaende som liggende, men de sidste ere ubetinget at foretrække. Inden for denne
Gruppe træffer man atter en temmelig forskellig Konstruktion og Ordning af de enkelte
Dele — næsten hver Fabrik har sin eller sine —, men en indgaaende Kritik af disse er
her ikke paa sin Plads. Naar en Maskine i ovrigt er bygget paa den hensigtsmæssigste
Maade, maa Hovedvægten lægges paa Reguleringssystemet, af hvilket ikke" blot
Driftens Dkonomi, men ogsaa dens Sikkerhed og Regelmcessighed afhænger. Der skelnes
herved imellem Maskiner med Regulering paa Drosselklap eller Ventil og
Maskiner med Regulering paa Glideren.
I det forste Tilfælde virker Regulatoren paa en Klap eller Ventil, der er
anbragt i Damptilforselsroret (Kraftdamproret) paa en saadan Maade, at den i sin ene
Yderstilling lukker fuldstændigt af for Dampen og i den anden giver helt fri Gennem-
gang, medens den i Mellemstillingerne holder Damptrykket i Cylinderen lavere end Kedel-
trykket, desto mere, jo mindre Krast Maskinen skal afgive. Ved Anvendelsen af dette
Reguleringssystem vil Dampmastinen da altid arbejde med et Damptryk, der er betydeligt
lavere end Kedeltrykket og allerede deri, at man fremstiller Dampen i Kedelen med f.
Eks. 100 Punds Tryk paa Kvadrattommen (ca. 7 Kg. pr. Cm.), medens Maskinen
normalt arbejder med f. Eks. 60 Pund, ligger der jo en iøjnefaldende Mangel paa
Dkonomi; denne Mangel bliver endnu ftørre derved, at man paa Grund af det lave
Damptryk maa arbejde med stor Fyldningsgrad*). Det derved opstaaende Tab oplyses
*) I Regelen' spærres der ved Gliderens Hjælp af for Dampindstromningen i Cylinderen,
naar Stempelet har tilbagelagt en Del af sin Vandring, og Dampen virker da ved
sin Udvidekraft under den tilbageværende Del af Stempelflaget. Forholdet mellem
den Del af Stempelslaget, der er tilbagelagt i Afspærringso'jeblikket, og hele Stempel-
slaget kaldes Fyldningsgraden. Har s. Eks. en Dampmaskine 12" Stempelslag,
og Dampafspcerringen sinder Sted, naar Stempelet er gaaet 5" frem, saa er Fyld-
ningsgraden b/i2/ for 3" Vandring 1/4, for 9" — 3/4 o. s. v.