Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Den indre Omsætning. 469 Skema II er indrettet for cn ugentlig eller i det mindste en maanedlig summarisk Oversigt over Tilgang og Afgang, angiven i Pd. Maal, saasom Tdr. og Skpr., kunne godt anvendes, naar man kender den Vægt, de indeholde, men i Regnflabet maa det anvendte Maal beregnes og noteres i Pd. 1 Td. Rug, 1 Td. Byg eller 1 Td. Havre kan ikke betragtes som 3 hver for sig bestemte Enheder. Gaar man derimod ud fra Vægt i Pd., udjcevnes Forskellen særdeles meget saavel med Hensyn til Handelsværdi som Brugsværdi. Skemaets Benyttelse er meget simpel. I Rubrik 11 under: „Jndvejet i alt Pd." noteres Vægten af, hvad Magasinet eller Loftet modtager, og ved Siden deraf findes en Række Rubrikker for Mængden af de enkelte Sorter as Korn og Foderstoffer. Under „Udvejet i alt Pd." Rubrik 23 noteres paa samme Maade den samlede Vægt af, hvad Magasinet har afleveret, samt i de andre Rubrikker, hvortil Udleveringen har fundet Sted. Da dette Regnskab skal give Oplysning om alt, hvad der af Korn og Foderstoffer er gaaet ind og ud i Lobet as Regnskabsaaret, folger bet as sig selv, at ogsaa spartler as Korn, der f. Eks. gaa lige fra Tærskeværket til Købmanden, ogsaa bor passere „Korn- bogen", selv om de flet ikke have været paa Loftet. Det samme gælder den Sæd, der opfodres i Straaet, f. Eks. Havre til Hestene. Det Kvantum Havreneg, der skæres i Hakkelse, betragtes som tærsket og noteres som ind- og udgaaet i Regnstabet. Oplysning om, hvor meget Kerne den skaarne Havrekærvshakkelse repræsenterer, findes jo let ved Provetcerflning. At Regnskabet begynder med Angivelse af den tilstedeværende Behold- ning og ligeledes flutter med Opgorelse af Beholdning og det stedfundne Svind, er en Selvfølge. Det er hensigtsmæssigt s. Eks. ved ugentlige Opgørelser hver 4de eller 5te Uge eller ved maanedlige Opgørelser hvert 74 Aar at indskyde en Linie for Summen for den forløbne Del af Aaret. Nærmere Oplysning om, hvad man har faaet ud af det, der er anvendt til Heste, Kvæg, Svin osv., maa man soge i de særlige Skemaer for samme. Indtægten derimod af, hvad der er udgaaet under Rubrikken „Salg", maa soges i Kasse-Regnstabet i Over- sigten over Indtægt af „Korn". Finder man Specifikationen i Skemaet for sammentrængt, er der jo intet til Hinder for, at det kan anlægges med ftørre Brede. Hovedsagen er her som altid, at alt har sin bestemte Plads og sindes paa den, naar man soger det. At man under „Udsæd" samler baade Vaar- og Vintersæd, er tilstedeligt, for saa vidt som man i Skemaet for Planteproduktionen finder hver Kornsort paa sin Plads. Kornets og Kraftfoderets Anvendelse. W Hefte. 13. Korn og Kraftfoder til: Udvejet i alt - Pd. Anm. W Koer. « Ung- kvæg. Z Pd. H Faar. W Hons. Pd. ti Hus- holdtt. G Pd. P Udsæd. 14 15. 16. 17. I 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24.