Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den indre Omsætning.
469
Skema II er indrettet for cn ugentlig eller i det mindste en maanedlig summarisk
Oversigt over Tilgang og Afgang, angiven i Pd. Maal, saasom Tdr. og Skpr., kunne godt
anvendes, naar man kender den Vægt, de indeholde, men i Regnflabet maa det anvendte
Maal beregnes og noteres i Pd. 1 Td. Rug, 1 Td. Byg eller 1 Td. Havre kan
ikke betragtes som 3 hver for sig bestemte Enheder. Gaar man derimod ud fra
Vægt i Pd., udjcevnes Forskellen særdeles meget saavel med Hensyn til Handelsværdi som
Brugsværdi.
Skemaets Benyttelse er meget simpel. I Rubrik 11 under: „Jndvejet i alt Pd."
noteres Vægten af, hvad Magasinet eller Loftet modtager, og ved Siden deraf findes en
Række Rubrikker for Mængden af de enkelte Sorter as Korn og Foderstoffer. Under
„Udvejet i alt Pd." Rubrik 23 noteres paa samme Maade den samlede Vægt af, hvad
Magasinet har afleveret, samt i de andre Rubrikker, hvortil Udleveringen har fundet
Sted. Da dette Regnskab skal give Oplysning om alt, hvad der af Korn og Foderstoffer
er gaaet ind og ud i Lobet as Regnskabsaaret, folger bet as sig selv, at ogsaa spartler as
Korn, der f. Eks. gaa lige fra Tærskeværket til Købmanden, ogsaa bor passere „Korn-
bogen", selv om de flet ikke have været paa Loftet. Det samme gælder den Sæd, der
opfodres i Straaet, f. Eks. Havre til Hestene. Det Kvantum Havreneg, der skæres i
Hakkelse, betragtes som tærsket og noteres som ind- og udgaaet i Regnstabet. Oplysning
om, hvor meget Kerne den skaarne Havrekærvshakkelse repræsenterer, findes jo let ved
Provetcerflning. At Regnskabet begynder med Angivelse af den tilstedeværende Behold-
ning og ligeledes flutter med Opgorelse af Beholdning og det stedfundne Svind, er en
Selvfølge. Det er hensigtsmæssigt s. Eks. ved ugentlige Opgørelser hver 4de eller 5te
Uge eller ved maanedlige Opgørelser hvert 74 Aar at indskyde en Linie for Summen
for den forløbne Del af Aaret.
Nærmere Oplysning om, hvad man har faaet ud af det, der er anvendt til Heste,
Kvæg, Svin osv., maa man soge i de særlige Skemaer for samme. Indtægten derimod
af, hvad der er udgaaet under Rubrikken „Salg", maa soges i Kasse-Regnstabet i Over-
sigten over Indtægt af „Korn".
Finder man Specifikationen i Skemaet for sammentrængt, er der jo intet til
Hinder for, at det kan anlægges med ftørre Brede. Hovedsagen er her som altid, at alt
har sin bestemte Plads og sindes paa den, naar man soger det. At man under „Udsæd"
samler baade Vaar- og Vintersæd, er tilstedeligt, for saa vidt som man i Skemaet for
Planteproduktionen finder hver Kornsort paa sin Plads.
Kornets og Kraftfoderets Anvendelse.
W
Hefte.
13.
Korn og Kraftfoder til: Udvejet i alt - Pd. Anm.
W Koer. « Ung- kvæg. Z Pd. H Faar. W Hons. Pd. ti Hus- holdtt. G Pd. P Udsæd.
14 15. 16. 17. I 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24.