Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
482 Driftskapitalens Størrelse og Fordeling. Almin- delige Forhold. Brugerens Navn: Arealet af vedvarende Græs- gang og dennes Beskaffenhed: Gaardens Navn: Arealet af Mose: Gaardens Beliggenhed (Herred, Sogn, Postadresse): Arealet af Skov: Arealet af udyrket Jord og dennes Art: Gaardens Hartkorn og Ager- jordens Gennemsnitstakst, samt hpjeste og laveste Takst: Arealet af Have, Veje, Gaards- plads, Vandarealer m. m.: Gaardens samlede Areal: Er Agerjorden stcrrkt leret, mild lermuldet, sandmuldet, let san- det, meget let sandet, moseagtig eller Kalkjord? Hvor dybt naar Muldlaget? Arealet af Ager: Arealet af Eng og dens Beskaf- fenhed (Mosejord, Sandjord, tør, vaad, sund eller sur): Hvorledes er Undergrunden? Afgrø- derne. hosstaaende Skema bedes anført Agermarkens Sædskifte samt hver Afgrø- des gennemsnitlige Størrelse (o: i et Mid- del a ar) saavel for Ageren som for Eng og Fodermark udenfor den regelmæssige Drift. Afgrøderne af Korn, Roer, Kar- tofler, Hp og Halm bedes alle, saa vidt muligt, opgivne i Centner, i Mangel heraf bedes Korn, Roer og Kartofler op- givne i Centner eller Tander, og GrMfoder i 2-spcendige Læs. For HMs Bedkommende bedes tilføjet, vin det an- ses for „særdeles godt", „jevtint gobt" eller „mindre godt", samt om det stammer fra en eller to Slæt. Hvis der benyttes flere Sædskifter, bedes de Oplysninger, som der ikke er Plads til t Skemaet, anførte paa et tilklistret Papir. Agermackens Benyttelse. Afgrødens Art. 1ste Aar: 2det Aar: 3dje Aar: 4de Aar: 5te A ar: 6te Aar: 7de Aar: Engene: Andre Arealer: Gemi emsnitsudbytte pr. Tv. Ld. i Centner. Græsdage pr. Td. Land reg- nede for 1 <Stt. stort Kvæg. Korn el. Fr§. Halm. Roer og Knolde Grpn- soder. De enkelte Markers Gennemsnitsareal er: Tdr. Land. Besæt- ningen. Hvor mange G r ce s d a g e*) aar- lifl i alt af Hornkvceg over 2 Aar? Antallet af Malkekoer og deres Gennemsnitsværdi: Hvor mange ® ræSbage*) aar- lig af Hornkvæg paa 1—2 Aar? Hvor mange af Hornkvæg under 1 Aar? Antallet af Fedekvcrg aarlig og deres Gennemsnitsværdi i salg- bar Stand: • Hvor mange Grcesdage*) aar- lig af Heste over 2 Aar? Hvor mange af Plagge under 2 Aar? Antallet af voksne Tyre og af Ungkvæg paa 1—2 Aar samt deres Gennemsnitsvcrrdi: Antallet af ttngkvcr» under 1 Aar og deres Genneinsmtsvcrrdi: Hvor mange Grcrsdage*) aar« lig af Faar? Antallet af Svin og deres Gen- nemsnilsvcrrdi: Antallet af Arbejdsheste og deres Gennemsnitsværdi: Antallet af Plagge under 2 Aar og deres Gennemsnitsværdi: Antallet af Faar og deres Gen- nemsnitsvcerdi: Amallet af Trcrkokser og deres Gennemsnitsværdi: Antallet af Fjerkræ, dets Art og Gennemsnitsværdi pr. Stk.: Krafifoder. (Korn, Klid og Oliekager). H§- Rodfrugt ofl Kartofler. Hvor mange Gentner opfodres pr. Hest i Vinterhalvaaret (Vh—Vc) af — — — — - i Sommerhalvaaret (V2—Vn) af — — — pr. Ko i Vinterhalvaaret (Vu—Vs) af — — — — i Sommerbalvaaret < V5—V11) af — — — paa Svinene i Vinterhalvaaret (V11—Ve) af — — — i Sominerhalvaaret (V5—Vn) af — — — paa Faarene i Bmterhalvaaret (Vh—Vs) af — — — i Sommerhalvaaret (Vs—Vli) af — — — paa Fjerkræet i Vinterhalvaaret (Vn—V») af —— —— i Sommerhalvaaret (V5—Vn) af Paa Svinene opfodres desuden aärlig _______________________ Hvor meget koster Hestebesætmngens vedligeholdelse (o: Ombytning af ndscrttcrheste med Arbejdsheste) aarlia? A skummet Mælk, R Kærnemælk, tz Lalle. Til hver Kvie er medgaact fra Fødselen til Kælvningen: I hvilken Alder kælve Kvierne, og hvor meget koster Opdrcrttet af en Kvie, der nylig har keelvet, i Gennemsnit? ________________ Kviernes Al- der i)eb Kælv- ningen : 8 spd Mælk. 9 skummet Mælk. Centner Kraftfoder. — — Roer. Græsdage. Pasningen koster i alt Kr. pr. Stk. for ct af de paagældende Dyr. Disse og alle føhicnbe Oplysninger oiu Af- "■’) o: Antal Dages Græsning s . . T„______ ___ ___ ___ ____M. grobe, Besætning, Foder og Produkter, Inventar og Folkehold bedes angivne for et Gennemsnitsaar.