Om Tegneunderviisning

20 brydning, Overfladernes Udfold ning o. s. v., deels paa den almindelige Skyggelære, deels paa de til Bygnings- faget henhørende Constructionstegninger, saasom Steensnit, Muur- og Tømmerforbindelser k. , alt efter dertil afpassede For- billeder og Dvelsesblade, samt Gips- og Træmodeller. Endelig øves i en særskilt Afdeling den perspectiviske Tegnelære i sit fulde Omfang, efter den dertil autoriserede Lærebog, og ester de, i For- bindelse dermed udarbeidede Fortegninger. I den anden Classe stal det hidtil Lærte anvendes paa archi- tectonisie Former og Forholde. Wvelsen i Tegning efter gode Afbildninger af klassiske Værker benyttes ligesom i de andre Skoler, saavel fvr at give Foredraget den tilbørlige Rigtighed og Sikkerhed, som for at vænne Diet til Reenhed og Smag i Formerne. Tillige gives i en særskilt Afdeling af denne Classe Vejledning i at sammensætte disse Former og Forhold saavel i horizontale som vertikale Combinationer, og deraf at danne simple architectoniske Compositioner efter Opgave (S ti iløv elser). Lærlingen, der forlader denne Classe, for i en høiere u d e n V e i l e d n i n g at udfore egne Coinpositioner, staaer her omtrent paa samme Punct, som Frihaandsstolens Lcerlinger, naar de træde over til Gipsstolen og Modelflolen, forsaavidt som hail nu her stal arbeide selvstændigere. I den tredie Hovedafdeling øves tilkommende Kunstnere og Haandværkere, som ville erhverve Færdighed i Tegning efter Gjen- stande af Dyr- og Planteriget, mere i den Hensigt at anvende disse Former til Forziringer, end for Gjenstandenes egen Skyld. De udgjore derfor, hvad Stof de end behandle, ligesom et forenende Led imellem Maleren og Billedhuggeren paa den ene, og Bygmesteren paa den aiiben Side; dog slutte de sig nærmest til den Sidste. Med Hensyn til Methoden følges samme Grundsætninger, som i den forste Afdeling; Valget af Forbillederne er derimod