Om Tegneunderviisning

43 Naar Herr Professor Hetsch i sit Skrift Pag 12 anbefaler Opmærksomhed i at betragte enhver Gjenftands ydre Former, som en nødvendig Fordring ved Tegnekunstens Udøvelse; saa ville vi slutte deraf, at han ogsaa lægger Vægt paa den rigtige Opfatning samt paa Overblikket af det Hele, og af det meest Ejendommelige ved en sammensat Forins Hovedomrids eller Udkast; men ellers frenitreeder dette intetsteds i bkms hele Plan. Et Vink, som meget fortjener at paaagtes, gives derved, at Aeademiets nederste Classe luirde være en Prøve- eller Mønsterskole for den almindelige Tegneunderviisning. Maatte dog dette Erempel efterlignes overalt, hvor der er Academier. I Forfatterens Anincerkiting Pag. 14 siges: „Disse Tabeller, som indeholde blotte Omrids af geometriske Planfigurer, maa ikke forverles med de i det Foregaaende omtalte Fortegninger." Men bvad er vel Tabellerne andet eird Fortegninger, isærdeleshed her ved den første Dvelse, hvor de tjene til Efterligning paa fri Haand? Ogsaa her paatmngte sig det Vnste, at det maatte have behaget Forfatteren, at tydeliggjore sin Mening ved Tilgivten af en saadan Tabel. Ved denne Leilighed, og fordi der ivres kun altfor hyppig, uden rigtig Sagkundffab, imod al Anvendelse af Fortegninger, finde vi os foranledigede til at vedfoie Noget angaaende den nyttige, saavelsom den skadelige Brug af Fortegninger. Forst og frennnest maa vi fastsætte, at en Fortegning altid ? maa være et virkelig belærende Blad. En saadan har kun da sand ' Værdi, naar den er indrettet til, at der efter den, ifølge en be- stemt Underviisningsgang, kan foretages een eller anden Vvelse, som fremmer Lærlingens Anskuelse. En Tegning, som ikke har dette Øiemeb, er ingen Fortegning, og en Lærer, som fremlægger en saadan for sine Elever, nriskjender aldeles, hvad han skylder Lærlingen. Rigtignok er det meget beqvemt for Læreren at give flige Tegninger i Elevernes Hænder, og at overlade til dem, at lægge dem i?eb Siden af sig og at efterligne dem, saa godt, som