Om Tegneunderviisning
Forfatter: G. F. Hetsch
År: 1847
Forlag: Gyldendalske Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden forøgede Udgave
Sider: 48
UDK: 741
Af
G. F. Hetsch
Professor i Architecturen og Perspectiven ved det kongelige Academie for de
skjønne Kunster re., Ridder af Danebrogen og Danebrogsmand
samt Ridder af Jernkroneordenen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
det lader sig gjore. Retter han derefter endnu det, font Lærlingen
har gjort urigtig, saa troer han, at have præsteret Alt, hvad nlan
kan forlange af ham. Men kan en saadan Nnderviisning virkelig
kaldes gavnlig, og kan den ansees font et almindeligt Dannelses-
middel? Fortjener den ikke med al Foie den Bebreidelse, at have
banet Veien for en uforstandig Copieren.
Med en saa uforstandig Brug af Fortegningerne maa imid-
lertid ikke forverles deres rigtige Anvendelse. Denne synes os at
bestaae i, at Leerlingerne derved blive tueliggjorte i ben frie Opfatning,
som behøves for at lære at tegne ester Naturen. Dertil er det sær-
deles gavnligt, naar Fortegninger i en stor Maalestok opstilles for
Leerlingerne, eller tegnes af Læreren paa Skoletavlen, for at flere
Elever paa eengang kan tegne derefter. Slige Fortegninger træde
da allerede sorsaavidt istedetfor en Naturgjenstand, fordi Lærlingens
Blik derved vænnes til, at see lige ud og i det Fjerne, og fordi
han derved tillige kan øves, at overføre større Fortegninger i det
Mindre. Dette forbereder Lærliitgen til Tegning ester Natllren, og
gjor ham stikket dertil. Slige Fortegninger bor udentvivl forst blot
bestaae af Planfigurer. Fuldendte Former eller Figurer, som inde-
holde en legemlig Dybde, eller frem- og tilbagetrædende Dele, kan
blot anvendes under den Betingelse, at Nderliniernes Opfatning derved
bliver Hovedpiemedet; thi egentlig kan Kjendffabet til Forkort-
ninger kun erhverves ved selve Legemer, og den perspektiviske Af-
tegning først læres ved at tegne efter disse, samt øves med
Nytte, saaledes at Lærlingen arbeider meb Forstand. Endelig kan
det ikke omtvivles, at den kunstnerifl-sikkre Opfatning, eller Maaden
at gjøre Udkast, kun kan læres og øves ved Hjælp af Fortegninger;
thi Viet maa først oves ved Figurer, som ere tegnede paa en ret
Flade, forinden det med Nytte kan ledes til den vanskeligere Teg-
ning efter Naturen, hvorved alle Puncter maa betragtes, som liggende
i en og samme ret Flade. Dertil horer mere Styrke og Sikkerhed i
Oiet end til hiint, følgelig er Brugen af Fortegninger uundværlig,