Matematikkens Historie II

8 Historisk og biografisk Overblik. Tartaglia’s Held vakte særlig Opmærksomhed hos Hieoronymo Cardano (1501 — 1576), en Mand, hvem man skylder meget omfangsrige Værker om Filosofi — hvor han med Heftighed deltog i Kampen for at bygge Erkjendelsen paa Erfaring, ikke paa Aristoteles’ Auto- ritet— Lægevidenskab og Mathematik, og som baade ved de omfattende Interesser og Studier, han derved lægger for Dagen, og ved sin hele Personlighed viser sig som et ægte Barn af Renæssancetiden. Med lige Iver hengiver han sig til sine Lidenskaber og til fromme Betragtninger, der dog ogsaa kunne udarte til lav Overtro. Alt i tid- ligere Arbejder havde han beskjæftiget sig med Ligninger af tredie Grad uden dog at kunne naa videre end til ydre Omdannelser eller Løsning i saadanne simple Til- fælde, hvor der er rationale Rødder. Da det blev be- kjendt, at Tartaglia besad videre rækkende Løsninger, blev han meget ivrig efter at erfare disse. Ved stor Paatrængenhed afnødte han tilsidst i 1539 Tartaglia en kort Meddelelse om disse efter at have svoret ikke at offentliggjøre dem. Han søgte senere nogle yder- ligere Oplysninger, særlig efter at han selv havde be- mærket, at Tartaglia’s Regel for Løsningen af Ligningen x^ — ax-\- b for visse Værdier af Koefficienterne, nemlig i det saakaldte irreduktible Tilfælde, bliver ubrugelig; men efterat han havde rørt ved dette Tilfælde, standsede Tartaglia ganske med sine Meddelelser. I 1545 brød Cardano sin Ed til Tartaglia, idet han udgav et Værk Ars magna de rebus algebraicis, der udførlig behandler Ligninger af tredie Grad. Dette sker dog med udtrykkelig Anerkjendelse af Tartaglia’s Meddelelser, og Cardano mener at have faaet en vis Ret til Offentliggjøreisen derved, at han i Mellemtiden paa et Besøg i Bologna af Scipio Ferro’s før nævnte Svigersøn havde lært Ferro’s Løsning at