Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 17 gaaende Forstaaelse af den hele Sammenhæng. Denne sætter ham i Stand til at sætte almindelige Regneregler i Stedet for de tidligere Regneres og Cossisters udstyk- kede Regler for hvert enkelt Tilfælde og at danne sig en for den Tid klar Opfattelse af irrationale Størrelser, ja af infinitesimale Bestemmelser, og det uagtet han, som væsentlig var Autodidakt og ikke kunde Græsk, næppe har kjendt andet af den græske Litteratur end Euklids Elementer. At han fulgte godt med, hvad der fremkom paa hans egen Tid, viser sig ved, at han i Arithmetica Integra efter Cardano kan medtage den af Italienerne fundne Løsning af Ligninger af tredie og fjerde Grad. Endnu mindre Vejledning har vistnok en senere tysk Arithmetiker Johann Faulhaber (1580—1635) faaet. Han var først Væver, men ernærede sig dernæst som Regnemester. Som Stifel var han hengiven til mystisk Brug af Tallene, hvorved han lod Pyramidaltallene spille en lignende Rolle, som hos Stifel Trekants- tallene, Han dyrkede ogsaa Guldmageri. En Stad, hvor de Forhold særlig gjorde sig gjældende, som ved Middelalderens Slutning bragte den i Nord- italien gjenfødte Videnskab og Kunst til Tyskland, var Nürnberg. Den stod i levende Handelsforbindelse med Italien, og indenfor dens Mure dannedes et Handels- aristokrati, som ved Rejser havde vundet tilstrækkelig Dannelse, og som tillige var tilstrækkelig velhavende til, ogsaa at give Plads for Videnskab og Kunst. Begge fandt paa denne Tid ikke faa Dyrkere i den nævnte By. Af Mathematikere, som hovedsagelig fandt Tilhold der, have vi alt i I Del nævnt den betydeligste, nemlig Regiomantanus (1436—76), hvis efterladte Manuskript til Værket om Triangler efter hans Død opbevaredes i Nürnberg, ja opbevaredes saa godt, at det først udkom 2