Matematikkens Historie II

16 Historisk og biografisk Overblik. kaldte Bamberger Regnebog 1483, og Widmanns Be- hende und hübsche Rechnung auf allen kauffmann- schaft 1489 og dernæst i flere Udgaver. Langt mere selvstændig behandles baade Arithmetik og Algebra af Michael Stifel (1486 eller 87 —1567). Han sluttede sig tidlig til den ved hans Ordensfælle Luther begyndte Bevægelse, og da han frit og modig ud- talte sine Anskuelser, maatte han i 1522 flygte fra Klostret og kom til Wittenberg, hvorfra Luther skaffede ham Ansættelse først som Kapellan hos Adelige, senere som Sognepræst paa Landet. Med det i Klostret be- gyndte Studium af Biblen havde han forbundet mystiske Spekulationer over de hos Daniel og i Johannes Aaben- baring forekommende Tal, hvilke han omsatte i Ord, hvis Bogstaver skulde svare til Trekantstallene. Fortsættelse heraf bragte ham til at forudsige Verdens Undergang til 19. Oktober 1533 til ikke ringe Forstyrrelse i hans egne og hans Sognebørns Forhold og til Ydmygelse, da Dagen forløb uden nogen Katastrophe. Luther bemær- kede hertil, at «Michel havde haft en lille Anfægtelse, som, Gudskelov, ikke skulde skade, men gavne ham.» Den bragte ham da ogsaa til en bedre Anvendelse af sin store mathematiske Begavelse, der har sat Frugt i hans Arithmetica Integra 1544 med en Fortale af Melanchton. Den fulgtes af en for Menigmand bestemt Deutsche Arithmetica 1545, og senere 1553 af en Ud- gave af Rudolff’s Coss, i hvilken han ved Siden af betydelige Forbedringer har tilføjet den mystiske «Ord- regning», hvortil han paa sine gamle Dage var vendt tilbage. Sine sidste Aar tilbragte han i Jena. Vi ville komme til at omtale bestemte mathema- tiske Fremskridt, som skyldes Stifel. Her skulle vi tillige bemærke, at naar han behandler Ting, der vare ham overleverede, er det med en selverhvervet ind-