Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 15 maaske fordi han selv skylder Galilei visse Udgangs- punkter, er imidlertid aldrig fremkommen. En Forgænger i disse Undersøgelser, hvem Cavalieri selv nævner i Fortalen til det første Værk, havde Cavalieri i hvert bald i Kepler. Som en af de tidligste og som den mest omfattende samlede Behandling af de paagjældende Emner fik Cavalieri’s her anførte Værker stor Udbre- delse og Betydning, lige indtil Fluxions- og Differential- regningen gav et nyt Udgangspunkt for saadanne Under- søgelser. Af italienske Mathematikere ville vi endnu komme til at nævne Cataldi (død 1626), og til disse maa vel endnu regnes Ghetaldi (1566—1627) i Ragusa. Nord for Alperne havde saavel Kjendskab til Algebraen som Sands for arithmetiske og taltheoretiske Spørgsmaal fundet Vej i Middelalderens sidste Aarhun- dreder. De vare vistnok fulgtes med de livlige Handels- forbindelser, som da fandt Sted mellem Norditalien og de tyske Byer. Hvad særlig Algebraen angaar, viste allerede dens tyske Navn: den cossiske Kunst, at den var kommen hid fra Italien. Her kaldtes nemlig den ubekjendte cosa, Ting, medens dens Kvadrat kaldtes census, et Ord, der er fremkommet ved Oversættelse af Muhammed ibn Musås mål, som betyder Magt, og altsaa svarer til det græske dvvap,i? (potentia). Ogsaa Ordet census fandt Vej til de tyske Algebraer. Blandt de vigtigste Cossister nævnes Johannes Wtdmann i Slutningen af det 15de Aarhundrede, Adam Riese (1492 — 1559) og den omtrent samtidige Rudolff. At Inter- essen for Algebra ikke var indskrænket til en ganske snever Kreds, ses af, at Widmann har kunnet holde Forelæsninger derover, og om Regnekunstens Udbredelse vidner Trykningen af tyske Regnebøger, nemlig den saa-