Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 23 de Iagttagelser og Erfaringer, hvorpaa han vilde bygge. De karakteriseres ved den overordentlige Nøjagtighed, som han opnaaede ved sine nye Instrumenter og Me- thoder, og den hidtil ligesaa ukjendte Rigdom og Kon- tinuitet i Iagttagelserne, som vandtes ved det af ham ledede Arbejde paa Hveen. Tyge Brahe var dog ikke af de hurtigste til at bryde med gamle Opfattelser. Som disse skulde prøves ved Iagttagelserne, saaledes kunde ogsaa kun saadanne nye Anskuelser, som støttedes af de gjorte Erfaringei, vinde hans Bifald. Han forkastede ikke Muligheden af paa Stjernehimlen at finde Forudsigelse af Skjæbner eller dog i det mindste af Vejrliget; men han vilde gjenneni Erfaringen finde sikker Grund paa dette Om- raade. I Anledning af Spørgsmaalet om den sidste Art Forudsigelser, foretog han derfor sammenhængende Vejr- iagttagelser, som vel ikke have kunnet føre ham til det tilsigtede Maal, men derimod have faaet Betydning i Nutiden ved at oplyse os om, at Vejrforholdene nu ere de samme som i hans Dage. At det koppernikanske System ikke kunde bestaa for hans Prøvelse, var under disse Omstændigheder ikke saa underligt, som man nu let tror. Selv med hans Iagttagelser, der vare langt finere end Fortidens, viste Eixstjernerne nemlig ikke Spor af aarlig Parallaxe. De maatte altsaa, naar Jorden bevægede sig, befinde sig i Afstande, som med nogen Grund kunde synes svimlende, og, da de før Brugen af Kikkerten forekom at have en synlig Udstrækning, selv have ganske urime- lige Størrelser. Denne Vanskelighed søgte Tyge Brahe at undgaa ved at lade Jorden staa stille, men paa samme Tid opnaaede han, med Hensyn til Forklaringen af saadanne Fænomener, som virkelig kunne iagttages, de samme Fordele som Koppernikus ved at tillæggs