Matematikkens Historie II

24 Historisk og biografisk Overblik. Solen og Planeterne de samme relative Bevægelser i Forhold til Jorden, som denne gjør i sit System. Da derimod hans egne Iagttagelser af en Komet viste, hvor stærkt dens Afstand fra Jorden varierede, var han ikke bange for at bryde med Forestillingen om den eller de faste Hvælvinger, hvorpaa Himmellegemerne skulde.sidde. Betydningen af saa fuldstændige og nøjagtige Iagttagelser, som Tyge Brahe krævede og gjennemførte, viste sig dog bedst, da Kepler anvendte de af ham vundne sammenhængende Observationsrækker til at løse den theoriske Astronomis Hovedgaader. I Mathematikens Historie interesserer os dog ikke alene denne mere mathematisk gjennemførte Anvendelse af Tyge Brahe’s Iagttagelser, men ogsaa den Brug, som han selv og hans Disciple maatte gjøre af Trigo- nometrien for at give de Beregninger, som ved Sted- bestemmelserne maatte knyttes til Observationerne, samme Nøjagtighed som disse. Herom finder man Op- lysning i et efterladt haandskrevet Hefte af Tyge Brahe (udgivet i Fototy pi af Studnicka), som giver Regler for trigonometrisk Beregning af plane og sfæriske Trekanter med 3 givne Stykker, og som viser, at man dertil paa hensigtsmæssig Maade forstod at anvende den da fore- liggende Trigonometri med Undtagelse af det, som først nylig var fremkommet fra Vieta. Man anvendte saa- ledes den saakaldte prosthafæretiske Methode. I Ind- førelsen af denne har en Medarbejder, Tyskeren Paul Wittich, hvis mathematiske Bistand Tyge Brahe salte særlig Pris paa, Andel. Samme Wittich bragte den derfra til den Tids andet store Observatorium hos Tyge Brahe’s Velynder og Ven Landgrev Wilhelm af Hessen, hvor Bürgi videre udviklede den. Blandt Tyge Brahe’s danske Disciple skulle vi nævne Christen Longomontanus (1562—1647), fra 1605