Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 25 Professor ved Kjøbenhavns Universitet. Det var ham, der indrettede Observatoriet paa runde Taarn. Med vestjydsk Trofasthed sluttede han sig til Tyge Brahe, medens han levede, og holdt sig efter hans Død til hans Observations- og Beregningsmetoder og til hans An- skuelser. I de første var han temmelig utilgængelig for de Fremskridt, som Brug af Kikkert og Logarithmer til- lod, og i de sidste gik han kun ind paa de Ændringer, som selve de nøjagtige Iagttagelser gjorde nødvendige. At han var mindre streng i sine Fordringer til mathe- rnatisk Bevisførelse, viser sig i, at han fastholdt sin Tro paa en af ham selv antagen Kvadratur af Cirklen. Samtidig med' Tyge Brahe var en anden dansk Mathematiker, Flensborgeren Thomas Fincke, eller, som han i yngre Aar undertiden har skrevet sig, Fink (1561—1656), der i den lange Tid fra 1591- til hans Død var eller dog — i de sidste Aar — stod i Nummer som Professor ved Kjøbenhavns Universitet, først i Mathematik senere i Medicin. Hans egentlige mathe- matiske Virksomhed falder dog i hans Studieaar i Ud- landet, navnlig i Strassburg, og dens vigtigste Frugt er det trigonometriske Værk: Geometria rotandi, 1583. Vi skulle med det samme nævne en anden Dansk, hvis Navn vi dog først ville møde hen i Slutningen af den Periode, som dette Bind behandler, nemlig Ole Rømer (1644—1710). Efter astronomiske Arbejder her- hjemme, og efter, særlig i Forbindelse med Franskmanden Picard, at have stræbt at gjenfinde Uranieborgs geogra- fiske Beliggenhed, fulgte Rømer med denne til Paris 1672, hvor han skulde sørge for Trykningen af Tyge Brahe’s Manuskripter. Her ansattes han tillige som Medhjælper paa Pariserobservatoriet, hvor hans Iagt- tagelser af Jupitermaanerne førte ham til Opdagelsen af Lysets Hastighed. Denne Opdagelse forelagde han for