Matematikkens Historie II

26 Historisk og biografisk Overblik. Videnskabsakademiet, hvoraf han var et virksomt Med- lem. Tillige virkede han som Ingeniør. 1681 vendte han hjem og overtog det Professorat i Astronomi, hvortil han forud var designeret, men samtidig vidste man ogsaa her at benytte hans glimrende praktiske Evner i mange offentlige Hverv. Han fandt dog Tid ti] som værdig Efterfølger af Tyge Brahe at konstruere og benytte de astronomiske Hovedinstrumenter, som Kikkertens og Pendulurets Opfindelse nu gjorde mulige, og hvis store Hensigtsmæssighed har skaffet dem Hævd lige op til vore Dage. Hans egne Instrumenter og fleste Observationer gik dog tabt ved Kjøbenhavns Brand. Efter denne Digression til vort B'ædreland vende vi tilbage til Tyskland og til den af de tre store Astro- nomer, som tillige selv var en Mathematiker af første Rang, nemlig Johannes Kepler (1571—1630). Ligesom Stifel var han Württemberger, født i Weil. Han lærte allerede i den protestantiske Klosterskole Arithmetik og sfærisk Astronomi; senere paa det saakaldte «Stift» i Tübingen, der svarer til Regensen hos os, og hvor ban iøvrigt studerede Theologi, havde han til Lærer i Ma- thematik og Astronomi Maestlin. Denne, som sluttede sig til det koppernikanske System, om han end foredrog det ptolemæiske, var ham senere en trofast Ven. Da Kepler, som var en alvorlig Kristen, men ikke kunde indordne sig under den stive wiirttembergske Orthodoxi, ikke havde Udsigt til Ansættelse i sin Hjemstavn, tog han 1594 mod en Plads som Professor i Mathematik og Moral i Graz. Herfra fortrængtes han af Katholikerne og drog 1600 tii Prag efter Tyge Brahe’s Ønske for at blive dennes Medhjælper. Aaret efter blev han ved Tyge Brahe’s Død hans Efterfølger som kejserlig Hof- astronom og tilbragte i Prag, hvor han raadede over