Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 27 Tyge’s rige Observationsmateriale, sin roligste Tid, indtil han i 1612 forflyttedes til Linz. Her vedblev han vel at være kejserlig Hofastronom, men i Mangel af den ham tilkommende Løn maatte han ernære sig ved alle- haande astronomiske og astrologiske Smaaarbejder, som toge hans Tid; samtidig led han Forfølgelse af Katho- likerne. Af Mangel paa Evne til at fyldestgjøre Kepler’s retmæssige Fordringer maatte Kejseren tillade ham at træde i Tjeneste hos Wallenstein, hvis Interesse for Astronomien udelukkende skyldtes astrologisk Overtro. Kepler døde i Regensburg, hvor han var draget hen for at tale sin Sag i Rigsdagen. Personlig Nød har han dog efter de nyeste Oplysninger ikke lidt; men hvad han maatte kæmpe saa haardt for, var de til Udgivelsen af hans Værker nødvendige Penge. Kepler, der ligesom Koppernikus gik ud fra, at Verden maatte være bygget efter simple Love, og at disse navnlig maatte finde simple kvantitative Udtryk, udgav i Graz 1596 et Skrift Mysterium cosmographi- cum, hvor han karakteriserede de forskjellige Planeters Afstande fra Solen ved, at de fem regulære Polyedre: Oktaeder, Ikosaeder, Dodekaeder, Tetraeder og Hexaeder kunne lægges saaledes, at de henholdsvis ere omskrevne om og indskrevne i en Række Kugler med Solen til Cen- trum gjennem Merkurs, Venus’, Jordens, Mars’, Jupiters og Saturns Baner. Han saa dog snart, at de simple kvantitative Sammenhænge ikke ere at søge 1 saadanne Spekulationer, men maa bygges paa strenge og omhyg- gelige Iagttagelser, saadanne som Tyge Brahe’s, om hvem Kepler har sagt i et Brev til Maestlin, at han besad Rigdomme, men at han som saa mange Rigmænd ikke benyttede dem paa rette Maade. 1 Prag blev det nu Kepler selv, der fik Lov til at benytte disse Skatte. Dette gjorde han saaledes, at han deraf udledede de