Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 33 over Ansøgninger). I 1584 fortrængte GuisE’rne ham fra denne Stilling; men 1589 vendte han tilbage til Henrik III, da denne selv som Flygtning slog sig ned i Tours. Her udmærkede han sig blandt andet ved sin Tydning af nogle vigtige kryptografiske Depecher mellem Kongens Modstandere og Spanierne. Efter Henrik Ill’s Død samme Aar gik han over i Henrik IV’s Tjeneste. I denne fejrede han 1594 i Fontainebleau en mathe- matisk Triumph, hvorom vi senere skulle berette. Kort før sin Død fik han efter Ansøgning sin Afsked paa Grund af Svagelighed. Som det ses, var Vieta den største Del af sit Liv saa stærkt optagen af sit dygtige og meget paaskjønnede juridiske Arbejde, at det kan være vanskeligt at forstaa, hvorledes han kunde overkomme Udarbejdelsen af sine store mathematiske Værker, der ere Frugten af dybt- gaaende mathematiske Undersøgelser og røbe omfattende Studier ikke mindst af Oldtidens Forfattere. Det be- rettes imidlertid, at han forstod at bruge sin Tid og kunde tilbringe 3 hele Dage optagen af Undersøgelser ved sit Arbejdsbord. Den før berørte Mellemtid 1584 —89 har vistnok særlig været benyttet til at fuldende Planen for hans Hovedværk Ars analytica, og til at udarbejde forskjellige af dets enkelte Dele. Disse Dele ere dog først udkomne efterhaanden som selvstændige Arbejder og i en anden Orden end den, de efter Vieta’s Plan skulde indtage, ja, en stor Del ere først udgivne efter Vieta’s Død ved hans Disciple, navnlig den skotske Ma- thematiker Anderson (1582—1619), som levede og under- viste i Paris. Denne har paa flere Steder med lige Pietet og Dygtighed udfyldt, hvad der ikke var fuldført af Vieta. Samlede ere disse Arbejder, der ere af grundlæg- gende Betydning for den nyere Tids Algebra og Trigo- nometri, og tillige omfatte vigtige geometriske og tal- 3