Matematikkens Historie II

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1903

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 632 Forrige Næste
32 Historisk og biografisk Overblik. matiske Indflydelse, som ved hans Skrifter og en større Rejse til Tyskland ogsaa udbredtes i Tyskland, ses f. Ex. i Thomas Fincke’s Geometria rotun di, som netop er opbygget paa hans Forudsætninger. Ramus, der var Huguenot, dræbtes i Bartholomæusnatten. Nøje knyttet til fornemme huguenottiske Familier, men uden selv at skifte Tro, var Francois Viéte, almindelig kaldet Vieta (1540—1603). Han er født i Fontenay i Bas-Poitou, hvor han fra 1559 ernærede sig som Advokat. Som saadan tog han sig med Dygtighed af Sagerne for en adelig Dame af Huset Soubise, og kom tillige til at undervise hendes begavede Datter Catherine de Parthenay i Astronomi. Under denne Undervisning opstod hans Plan til et stort astronomisk Værk Harmonicum coeleste, der i Modsætning til det koppernikanske System, som han ikke fandt exakt nok, skulde indeholde en Forbedring og videre Udvikling af det ptolemæiske. Paa dette Værk, som aldrig er ud- kommet, vedblev han at arbejde hele sit Liv. Foreløbig behøvede han en forbedret Trigonometri, og paa denne arbejdede han i Fontenay med stor Flid og Ihærdighed. Ved hans Elevs Giftermaal kom han dernæst i Forbin- delse med Henrik af Navarra (den senere Henrik IV) og dennes Moder. I 1571 nedsatte han sig som Advokat i Paris. Her søgte han uden Tvivl saavel Forbindelser med de derværende Mathematikere, f. Ex. Ramus, som Lejlighed til at faa sit trigonometriske Arbejde trykt. Dette, eller rettere kun to af de fire Dele, hvoraf det skulde bestaa, udkom dog først 1579 under Titlen Canon mathema- ticus. I Mellemtiden var han 1573 bleven først Con- seiller ved Parlamentet (Assessor i Overretten) i Bre- tagne, dernæst privat Raadgiver for Henrik III, i hvis Tjeneste han i 1580 blev Maitre de requétes (Referent