Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Historisk og biografisk Overblik.
matiske Indflydelse, som ved hans Skrifter og en større
Rejse til Tyskland ogsaa udbredtes i Tyskland, ses
f. Ex. i Thomas Fincke’s Geometria rotun di, som netop
er opbygget paa hans Forudsætninger. Ramus, der var
Huguenot, dræbtes i Bartholomæusnatten.
Nøje knyttet til fornemme huguenottiske Familier,
men uden selv at skifte Tro, var Francois Viéte,
almindelig kaldet Vieta (1540—1603). Han er født i
Fontenay i Bas-Poitou, hvor han fra 1559 ernærede sig
som Advokat. Som saadan tog han sig med Dygtighed
af Sagerne for en adelig Dame af Huset Soubise, og
kom tillige til at undervise hendes begavede Datter
Catherine de Parthenay i Astronomi. Under denne
Undervisning opstod hans Plan til et stort astronomisk
Værk Harmonicum coeleste, der i Modsætning til det
koppernikanske System, som han ikke fandt exakt nok,
skulde indeholde en Forbedring og videre Udvikling af
det ptolemæiske. Paa dette Værk, som aldrig er ud-
kommet, vedblev han at arbejde hele sit Liv. Foreløbig
behøvede han en forbedret Trigonometri, og paa denne
arbejdede han i Fontenay med stor Flid og Ihærdighed.
Ved hans Elevs Giftermaal kom han dernæst i Forbin-
delse med Henrik af Navarra (den senere Henrik IV)
og dennes Moder.
I 1571 nedsatte han sig som Advokat i Paris.
Her søgte han uden Tvivl saavel Forbindelser med de
derværende Mathematikere, f. Ex. Ramus, som Lejlighed
til at faa sit trigonometriske Arbejde trykt. Dette, eller
rettere kun to af de fire Dele, hvoraf det skulde bestaa,
udkom dog først 1579 under Titlen Canon mathema-
ticus. I Mellemtiden var han 1573 bleven først Con-
seiller ved Parlamentet (Assessor i Overretten) i Bre-
tagne, dernæst privat Raadgiver for Henrik III, i hvis
Tjeneste han i 1580 blev Maitre de requétes (Referent